Boliger på vandet er meget populære
Stadig flere danskere vælger at bosætte sig på vandet i husbåde, og tendensen går mod serieproducerede husbåde frem for ombyggede pramme, skriver Berlingske Tidende. Firmaet Hus på Vand står bag et pilotprojekt til det første egentlige »moderne« husbådskvarter i Københavns Havn. Principielt er husbåde ikke tilladt i Københavns Havn, men alligevel ligger der cirka 50 af slagsen i og omkring København.