Det sagde DE


Det sagde DE

Mæglerfaglig chef Bente Naver om årsagen til den store rift om sommerhuse i øjeblikket – til Dagbladet Ringsted, Frederiksborg Amts Avis og Horsens Folkeblad den 7. marts:   »Sommerhuse er også blevet mere attraktive som alternativ pensionsopsparing i takt med de stigende priser på sommerhuse og tilsvarende lave afkast på aktier. Samtidig er beskatningen på udlejning af sommerhuse ret lempelig. Hvis man udlejer en mindre del af året, som er det mest almindelige, kan en sommerhusejer betale skat efter en såkaldt 40 procent regel, som indebærer, at de første 7.000 kr. i indtægt fra udlejning er helt skattefri. 40 procent af resten er ligeledes skattefri, og hvis man oven i købet har et rentefradrag, reducerer det resten af skatten yderligere. «  

Landsformand Leif Knudsen i forbindelse med et forslag til en lovændring fra Ejendomsmæglernes Landsorganisation (EL), der mener, at ejendomsmæglere fremover skal skilte med deres salærer – til Jyllands-Posten den 13. marts:   »Jeg er tilhænger af, at det bliver lettere at sammenligne mæglernes salærer. Men så længe vores medlemmer overholder landets love og foreningens normer, så blander vi os ikke så meget i, hvordan de driver deres forretninger. (..) Grundlæggende mener jeg ikke,at det er hensigtsmæssigt at lovgive yderligere på et gennemreguleret boligmarked.«