Nyt fra Christiansborg
Skattelettelser til alle i arbejde
Regeringen har fremsat sit forslag til skattelettelser. Alle i arbejde får et beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. af bruttolønnen op til grænsen for mellemskat. Mellemskattegrænsen hæves med 60.000 kr. over fire år, så der fra 2008 først skal betales mellemskat for indkomster over 260.000 kr. Forslaget betyder, at over tre millioner får skattelettelser. Ingen får skattestigninger, og ca. 900.000 danskere slipper for at betale mellemskat, når skattereformen får fuld virkning. Skattereformen koster 10,6 mia. kr.
National barselsfond
Udgiften til barselsorlov bør afholdes solidarisk af arbejdsgiverne, mener de radikale, der har fremsat forslag til folketingsbeslutning om at oprette en national barselsfond. Partiet ønsker, at regeringen kommer med såvel en analyse af problemet samt et forslag til en barselsfond senest den 1. august i år. Forslaget skal forhindre, at de brancher, der ansætter flest kvinder, skal bære en urimelig stor del af udgifterne til barselsorlov. (B82)
Væk med 74.000 attester
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en forenkling af udbytteskatten. Det betyder, at udbytteskatten for selskaber og foreninger kommer til at indgå i acontoskatteordningen, og at den rette udbytteskat betales med det samme. Loven skønnes at give en likviditetslettelse for virksomheder, der modtager udbytte af aktier, og loven træder i kraft 1. januar 2004. Forenklingen er et led i aftalen om finansloven for 2003 og betyder, at 74.000 attester nu skrottes.
Skibsfinansiering på plads
En aftale mellem regeringen og Skibskreditfonden betyder, at der fortsat kan bygges skibe på danske værfter med en fornuftig finansiering. Aftalen betyder samtidig, at administrationen af CIRR-ordningen overtages af Skibskreditfonden. CIRR-ordningen betyder, at værfter og redere kan få fastforrentede lån med lange løbetider til en lav rente. Dermed er problemet med finansieringen af den midlertidige EU-godkendte støtte til værfterne løst. Staten betaler 325 mio. kr. og Skibskreditfonden 250 mio. kr.
Elektronisk underskrift
Videnskabsminister Helge Sander har underskrevet en kontrakt med TDC om levering af digitale signaturer. Den valgte løsning betyder, at også private virksomheder med fordel kan benytte sig af den offentlige digitale signatur til f.eks. fortrolig kommunikation og e-handel. Den digitale signatur skal ses som et led i regeringens bestræbelser på at digitalisere den offentlige sektor og fremme effektiv og målrettet it-anvendelse i de private virksomheder.
E-mail på boligområdet
Lejere og ejere får fremover bedre mulighed for at bruge e-mails, når der skal underskrives eller sendes papirer og dokumenter på lejeområdet. Det fremgår af et lovforslag fra socialminister Henriette Kjær, der har været til 1. behandling i Folketinget. Men f.eks. kan opsigelse og rykkere for betaling fortsat kun ske skriftligt – på papir. (L139)
GMO-frit landbrug
Der må ikke dyrkes GMO-afgrøder overhovedet i Danmark, står det til Enhedslisten, der har fremsat forslag til folketingsbeslutning herom. Det er nødvendigt, at forbrugerne både i Danmark og i udlandet kan købe æg, mælkeprodukter eller kød, hvor der ikke er indgået GMO i dyrenes fod. Hvis dansk landbrug kan levere en sådan garanti, kan det blive en stærk konkurrencefordel, hedder det i begrundelsen for forslaget. (B 78)
Ligestilling
For at styrke beskyttelse mod forskelsbehandling og fremme ligestilling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, har integrationsminister Bertel Haarder fremsat et lovforslag om etnisk ligestilling. Forslaget er en opfølgning af et EU-direktiv. Forslaget indeholder også regler om økonomisk godtgørelse i tilfælde af forskelsbehandling samt klageadgang til Institut for Menneskerettigheder. (L 155)
Bindende tilsagn
Fremover skal man have garanti for, hvor man står i forhold til skattemyndighederne. Skatteminister Svend Erik Hovmand har fremsat et lovforslag om bindende ligning. Det vil sige, at personer, virksomheder og dødsboer kan få et bindende tilsagn fra skattemyndighederne om, hvad deres forskellige dispositioner vil betyde for deres skatteforhold. Svaret skal være bindende i fem år,såfremtman ikke ændrer på sine dispositioner. (L 160)
Ny handicapplan
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har offentliggjort regeringens handicapplan i forbindelse med Det europæiske Handicapår 2003. Regeringen ønsker et samfund, der er åbent over for de handicappede med udgangspunkt i den enkeltes behov og de handicappedes individuelle forskelle. Handlingsplanen indeholder 25 forskellige initiativer inden for:
- Bolig
- Beskæftigelse og uddannelse
- Tilgængelighed til fysiske omgivelser
- Tilgængelighed til den offentlige forvaltning
- Fritid og livskvalitet Den samlede plan koster 500 mio. kr.
Uanmeldte kontrolbesøg
Folketinget har 1. behandlet et lovforslag fra socialminister Henriette Kjær, der udstikker retningslinier for,hvilke oplysninger myndighederne må indhente i socialsager, og hvilke oplysninger den enkelte borger selv skal komme med. Forslaget, hvis formål er at komme socialt bedrageri til livs eller begrænse det mest muligt, betyder også, at kommunerne kan komme på uanmeldt besøg i virksomheder for at kontrollere, om borgere på kontanthjælp arbejder sort. (L138)
Modregning ved salg af el-værker
Kommuner, der sælger deres el-værker, vil ikke kunne stikke hele fortjenesten i egen lomme. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har fremsat lovforslag om modregning ved salg af el-værker. Ministeren foreslår en modregning på 40 pct., hvis resten af overskuddet deponeres. Sker det ikke, vil procenten for modregning ligge på 60. (L 162)
Bilbeskatningen ændres
Samtlige partier i Folketinget har stemt for et lovforslag fra skatteminister Svend Erik Hovmand om ændringer i registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Det betyder, at udenland- ske leasingbiler fremover kun skal betale registreringsafgift i den tid, bilerne er i Danmark. Forslaget gælder også grønlændere og færinger, der nu kan leje billige biler på samme måde som udlændinge ved kortere ophold i Danmark. Endelig fritages cirkus- og tivolibiler over 12 tons for at betale vægtafgift.
Boligpakke fra Enhedslisten
Enhedslisten har fremsat sit bud på, hvordan der skal sikres flere, bedre og billigere boliger. Boligpakken består af syv lov- og beslutningsforslag, der netop har været førstebehandlet i Folketinget. Enhedslisten foreslår bl.a., at
- Sammenlægges små boliger, skal kommunerne opføre nye små boliger andetsteds.
- Finansieringsreglerne for alment byggeri skal ændres.
- Der skal oprettes en kommunal byggefond.
- Der skal indføres boligpligt i nyopførte ejendomme.
- Ændrede regler for lejefastsættelse, varsling og ventelister, så lejere beskyttes yderligere.
- Uddannelsessøgende i kollegier og ungdomsboliger med fælleskøkken skal også have mulighed for at få boligstøtte.