Danskerne vilde med afdragsfrie lån
I januar var 45,3 procent af alle danskernes lån afdragsfrie. Dermed fortsætter denne låneform med at blive mere og mere populær: ”Hvis tendensen fortsætter, som vi har set hidtil, vil over halvdelen af alle realkreditudlån til boligformål være uden afdrag inden udgangen af 2008,” siger Handelsbankens cheføkonom, Jes Asmussen til Berlingske Business. Han peger samtidig på, at meningen med de afdragsfrie lån – som en slags ”forsikring” mod uforudsete hændelser som skilsmisse, død og ledighed – er ved at blive udhulet i takt med, at afdragsfrihed i stigende omfang ses som normen snarere end undtagelsen.