Flere seniorer flytter permanent i sommerhus


Flere seniorer flytter permanent i sommerhus

Når pensionsalderen nærmer sig, vælger flere danskere i dag at skifte lejligheden eller parcelhuset ud med sommerhuset, skriver Kristeligt Dagblad. I 1981 var der ifølge Danmarks Statistik blot lidt over 700 pensionister, som boede i deres sommerhus hele året. I dag er antallet næsten 11.000, og hertil kommer de efterlønnere og førtidspensionister, der også bor i sommerhus, men som ikke indgår i statistikken. L one Ree Milkær er cand. mag. i folkloristik og har undersøgt vilkårene for de danske sommerhuspensionister for Gerontologisk Institut ved Københavns Universitet. Hun mener, at valget af sommerhuset som helårsbolig passer fint ind i billedet af den aktive pensionist, som hun vurderer vil blive mere tydeligt fremover. ”Paletten af muligheder er blevet bredere. Det er ikke bare ferie længere – det er aktiv ferie. Bedstemor sidder ikke i en stol og strikker, når børnebørnene kommer. Hun går i Det Kongelige Teater og tager på bridgetur til Skotland.”