Politikerne træder vande
Regeringspartierne mener, at det bør vurderes, om systemet med de offentlige ejendomsvurderinger bør ændres – og De Konservative så gerne, at vurderingerne blev afskaffet helt. Blandt oppositionspartierne er der til gengæld stor tilfredshed med vurderingerne.
Af Tine Krag og Lise Westphal
Det vigtigste formål med den offentlige ejendomsvurdering er at danne grundlag for beregningen af ejendomsskatten og ejendomsværdiskatten. Som følge af skattestoppet er det imidlertid begrænset, hvor ofte ejendomsværdiskatten beregnes ud fra den seneste vurdering, da den som regel ligger over vurderingen i januar 2001 (+5 %) eller vurderingen i januar 2002. Ligeledes mindsker reguleringsprocenten anvendelsen af vurderingerne ved beregning af ejendomsskatten, idet reguleringsprocenten lægger et loft over, hvor meget beregningsgrundlaget for ejendomsskatten må stige år for år. Det påpeger Venstres skatteordfører, Mads Rørvig, som derfor også erklærer sig åben over for en eventuel ændring af systemet: ”Jeg og Venstre mener, at vi bør se på, i hvilket omfang vi reelt anvender de offentlige ejendomsvurderinger, og hvorvidt vi kan indrette systemet mere hensigtsmæssigt og økonomisk – sidstnævnte set i lyset af, at det er forholdsvis omkostningstungt at gennemføre de offentlige ejendomsvurderinger,” siger han til ”Ejendomsmægleren”. M ads Rørvig mener imidlertid ikke, at det kan komme på tale helt at afskaffe den offentlige ejendomsvurdering: ”Vi har stadig i et vist omfang behov for den, f.eks. i forbindelse med ejendomshandler mellem familiemedlemmer.” De Konservative så til gengæld gerne, at de offentlige vurderinger blev afskaffet: ”Vi vil meget gerne diskutere et alternativ til den offentlige ejendomsvurdering. Det er et komplekst og skatteteknisk spørgsmål, hvorvidt den blot kan afskaffes. Men en borgerlig regering er garant for, at skattestoppet – og dermed ejendomsbeskatningen – fastholdes,” siger den konservative skatteordfører, Mike Legarth.
Plads til forbedringer
Blandt oppositionspartierne er der generelt stor tilfredshed med de offentlige ejendomsvurderinger. ”Der er et væsentligt element af forbrugersikkerhed i at have en offentlig vurdering at støtte sig til de få gange i livet, hvor man træffer en økonomisk meget afgørende beslutning om køb af fast ejendom,” siger SF’s skatteordfører Jesper Petersen. Han fortsætter: ”Der er også boligformer, hvor den offentlige vurdering er meget vigtig. F.eks. i forhold til andelsboligmarkedet, hvor foreninger vil blive pålagt nye omkostninger ved valuarvurderinger, og hvor der også er risiko for, at priserne bliver oppustede, fordi der er incitament for valuaren til at sætte vurderingen højere for at fastholde kunder. Der er også andre skatteforhold, hvor vurderingen skal bruges til at sikre at der sker beskatning og prissætning ud fra en offentlig vurdering – f.eks. i forhold til forældrekøb. Hvordan skal husleje og salg mellem familiemedlemmer prissættes uden en uafhængig offentlig vurdering at holde sig til?” J esper Petersen er utilfreds med, at det antydes, at modstandere af at afskaffe vurderingen står på spring for at hæve ejendomsværdiskatten. ”Det er en skræmmekampagne fra regeringens side. Det ligger i S-SF's D fælles skatteudspil for en ny regering, at vi ikke vil røre ved ejendomsværdiskatten," lover han. O gså De Radikale mener, at den offentlige vurdering skal bevares: ”Den offentlige ejendomsvurdering har flere vigtige formål. Den er vores grundlag for beskatning og har derudover flere praktiske formål f.eks. i forbindelse med familiehandler, ved forældrekøb og arvesager. Jeg er tilhænger af den offentlige ejendomsbeskatning, men med det sagt mener jeg også, at der er plads til forbedringer. Den er ikke helt præcis, som den er nu, men den er nødvendig,” siger partiets skatteordfører, Niels Helveg Petersen. Det synspunkt deles af Frank Aaen hos Enhedslisten: ”Den skal fastholdes. Men den bør være mere præcis – inklusive en mere konkret vurdering af den enkelte ejendom.”