Enorm friværdi i private boliger


Enorm friværdi i private boliger

Den gældfrie del af danskernes boliger er enorm og topper med over to mio. kr. i et typisk hus på Frederiksberg eller Søllerød. Flere eksperter peger på, at det i nogle tilfælde bedre kan betale sig at flytte formuen over i en mere aktiv opsparing. Husejerne i det nordlige og østlige Sjælland er millionærer. Den typiske boligejer i landets dyreste boligområder er endda dobbeltmillionær. Friværdien på huse i Søllerød, Frederiksberg og Gentofte er således tæt på eller endda over 2 mio. kr. i gennemsnit. Det vil sige, at boligejere disse steder ville stå tilbage med 2 mio. kr. kontant og skattefrit i hånden, hvis de solgte deres hus og betalte eventuelle boliglån tilbage. Det viser en udregning, BRFkredit har udarbejdet for Berlingske Tidende. Den bygger på BRFkredits udlån og tal fra Told & Skattestyrelsen over ejendomspriserne i landets kommuner.