Første resultater fra IPD Nordisk Ejendomsindeks


Første resultater fra IPD Nordisk Ejendomsindeks

IPD’s første multinationale ejendomsindeks er nu offentliggjort. Indekset viser afkast af ejendomsinvesteringer i Norden, hvor der er taget højde for vægtningen mellem markederne og reguleret for forskelle i valuta. Indeksets resultater viser stigende afkast i Norden for investorer fra Eurozonen fra 5,5 pct. i 2001 til 7,4 pct. sidste år. Det nordiske ejendomsindeks beregner med samlede vægtning af investeringsejendomme baseret på IPD-indeks for Danmark, Norge, Sverige og et tilsvarende indeks i Finland, der er produceret af KTI i Finland. Der er indtil videre tale om en foreløbig udgave af det nordiske indeks, og ejendomsbranchen har mulighed for at kommentere på metodikken. Indekset er baseret på 7.000 ejendomme med en samlet værdi på 54 mia. euro. Det nordiske indeks er samtidigt et pilotforsøg for et pan-europæisk indeks, som IPD planlægger at lancere i en foreløbig version i 2004.