Variation i priserne på sommerhuse


Variation i priserne på sommerhuse

Priserne på fritidshuse er steget med syv procent på landsplan, viser nye tal fra Realkredit Danmark. Men den udvikling dækker over meget store forskelle. Nordsjælland er det sted i landet, hvor prisen på sommerhuse for tiden stiger med størst hast. Priserne er skudt i vejret med over 11 pct. det seneste år, og dermed har Nordsjælland nu overhalet de traditionelt set meget dyre områder omkring eksempelvis Fanø, hvor der ligger mange af de såkaldte poolhuse, som typisk lejes ud til tyske turister. De bedste steder omkring Hornbæk, Gilleleje og andre steder på den sjællandske nordkyst ser nu også ud til at være blevet dyrere end på Gl. Skagen, Kandestederne og Skagen i Nordjylland, som ellers før har lyst op blandt landets dyreste steder at købe fritidshus, skriver Berlingske Tidende.