Branchens historie og historier
Ejendomsmæglernes Historie, bind II, er lige udkommet.Værket – der dækker perioden fra 1946 til 2000 – giver både et overblik over branchens store begivenheder og personligheder, samt et underholdende indblik i fortidens syn på edb, debat og fester.
Af Sandy Thornland - Foto: Poul Rasmussen
Nu er den der endelig – den længe ventede fortsættelse af »Ejendomsmæglernes Historie «. Hvor bind I, der udkom i 1997, behandlede branchens udvikling indtil 1945, dækker bind II perioden fra 1946 til år 2000. 13 flyttekasser med diverse dokumenter har statsaut. ejendomsmægler Ib Bjørnbirk gennemgået igen og igen for at kunne skrive historiebogen. Der er blevet sorteret, prioriteret, skrevet og kontrolleret. Og kortet ned. Det kan godt lyde af meget, at det endelige resultat er på 546 sider, men det skal ses i lyset af, at det første manuskript fyldte 2.000 sider. Det at Ib Bjørnbirk havde så meget stof at gå i gang med, kan han i høj grad takke sine kolleger for: »Mange ejendomsmæglere har sendt mig vigtigt materiale. I hver kreds har der været et medlem, som skrev, hvad der skete hos dem i bemeldte periode,« fortæller han og sender en taknemmelig tanke til de mange, der har bidraget til værket. Desværre har der ganske enkelt ikke været plads til at få alle tekster med i bogen.
Kampen mod svindlerne
Der har været brydningstider gennem årene, men der har også været utallige festlige begivenheder i branchen. »Jeg har bestræbt mig på at gengive stemningen år for år, herunder også de store festlige arrangementer, de politiske begivenheder, der har haft indflydelse på branchen, samt markante personligheder og udtalelser,« siger han om sit arbejde med det digre, rigt illustrerede værk. Overraskende nok var det perioden 1995- 2000, som det faldt Ib Bjørnbirk sværest at skrive om – og det skyldes, at det i begyndelsen kun havde været hensigten at lade bind II spænde fra 1946 til midten af 1990’erne. »Men DE’s direktør Palle Ulstrup og daværende landsformand Leif Knudsen samt en række kolleger rundt omkring fremskaffede det materiale, som jeg havde brug for,« siger Ib Bjørnbirk og indrømmer, at han er lidt lettet over endelig at have afsluttet det omfattende arbejde. Bind II byder på dramatisk læsning lige fra starten. Efter 2. Verdenskrig stod ejendomsmæglerbranchen nemlig midt i en dyb troværdighedskrise. Paragraf 85 i næringsloven åbnede muligheden for, at alle og enhver kunne nedsætte sig som ejendomshandlere – selv værnemagere, der var idømt strenge straffe.
»Der blev svindlet på livet løs dengang,« fortæller Ib Bjørnbirk og fortsætter: »Bogens første sider beskriver, hvordan DE’s ledelse kæmpede for at få den daværende regering til at ændre paragraf 85. En af de ting, der satte skub i debatten, var da politiadvokat Lotinga i Berlingske Tidende fortalte, at han for øjeblikket havde spærret en halv snes svindlere inde, der havde snydt folk i forbindelse med bolighandel.«
Markante personligheder
Det har været typisk for ejendomsmæglerbranchen og foreningens udvikling, at en markant ledelse har været ensbetydende med generel fremgang for branchen, konstaterer Ib Bjørnbirk. Og markante personligheder har der været en række af: »For eksempel var der Harald Jensen fra Århus, som var viceformand i to perioder. Han samlede de jyske kredse og bankede i bordet i København,« fortæller han og henviser til, at Harald Jensen bl.a. kæmpede for en stærkere landsorganisation med fælleskollegiale regler og en ensartet voldgiftslov, fagligt oplysningsarbejde samt en teoretisk og praktisk uddannelse af nye ejendomsmæglere. I 1953 opfordrede Harald Jensen til, at DE skulle udlevere alle nye love til medlemmerne, så de kunne få en mappe hvor de kunne slå al ny lovgivning op. Det var også ham, der i flere år agiterede for vinterstævnerne, der viste sig at være en faglig og kollegial succes. Også John G. Jørgensen, der var landsformand fra 1965 til 1977, fylder meget i branchens nye historiebog. Ib Bjørnbirk fremhæver, at John G. Jørgensen var en af hoveddrivkræfterne bag en gennemgribende modernisering af landsforeningen, mægleruddannelsesreformen i 1966, indførelse af beskikkelse fra Industriministeriet samt gennemførelsen af FIABCI verdenskongressen i København i 1967. Desuden var det ham, der fandt ejendommen på adressen Stormgade 16, som indtil for få år siden var Ejendomsmæglernes Hus. Endelig er der en profil som Knud Pedersen: »Han blev landsformand i 1988, hvor forsikringsselskaber, pengeinstitutter og kreditforeninger blev aktive aktører på ejendomsmarkedet, « mindes Ib Bjørnbirk. »I sine syv år som landsformand udrettede han meget, men noget af det største var nok at få fusionen med DEH på plads og få skabt en enhedsorganisation. «
Udfordringen
Eftersom Ib Bjørnbirk selv har været dybt engageret i branchens udvikling – bl.a. i sit virke som DE’s landsformand fra 1977 til 1983 – har det under bogens tilblivelse været en særlig udfordring at skrive om de begivenheder, han selv har været involveret i: »Der har da været situationer, hvor jeg har været dybt forundret over, at dygtige og intelligente kollegaer i den grad lod sig besnære og vildføre. Men i bogen har jeg gjort mig umage for at være objektiv. Denne bestræbelse giver jeg også udtryk for i bogens forord, hvor jeg citerer udenrigsminister, dr. phil. Per Stig Møller for at historikere skal være omhyggelige med at give et fair og korrekt billede af de personer, de beskriver, idet de ellers er med til at forvanske eftermælet for disse.« Selvom det har været hårdt arbejde at samle og bearbejde stoffet til Ejendomsmæglernes Historie, har Ib Bjørnbirk tænkt sig at fortsætte arbejdet i bøgernes verden – sammen med advokat Randi Bach Poulsen har han således på det seneste opdateret 6. udgave af deres bog »Fast ejendom i England«, som lige er udkommet.