Hvorfor flytter danskerne?
Danskerne siger, at de er villige til at flytte for at få et bedre job.Men de, der flytter til en anden kommune, gør det især på grund af familiemæssige behov. Det konkluderer Socialforskningsinstituttet i en ny undersøgelse, der også viser, at husejere er den mindst mobile befolkningsgruppe i Danmark.
Af Trine Vie Madsen, DE, og Lise Westphal
Flytteplaner udspringer i langt de fleste tilfælde af familiemæssige årsager, og ikke – som mange måske tror – af et ønske om jobskifte. Det er den lidt overraskende konklusion i en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet. Små ungdomsårgange og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet truer med at give os færre erhvervsaktive i fremtiden. En af udfordringerne for den danske velfærdsstat er derfor at udnytte arbejdsstyrken fuldt ud – bl.a. ved at fremme geografisk mobilitet i arbejdsstyrken. Men danskerne flytter ikke så ofte, som man gør i mange andre lande. Nu har Socialforskningsinstituttet kortlagt, hvem der flytter, og hvad der motiverer dem til det. Og det lader bl.a. til, at visse livsfaser er mere afgørende for, om vi flytter, end det at få et andet og måske bedre job. Rapporten fra Socialforskningsinstituttet viser, at 68 pct. af de danskere i den erhvervsaktive alder, der flytter til en anden kommune, også skifter job – eller også gør deres partner det.Men det er kun omkring 20 pct.,der angiver et andet job som den væsentligste årsag til flytningen. Derimod var familiemæssige forhold den væsentligste årsag til flytningen i cirka halvdelen af tilfældene.
En naturlig livscyklus
Undersøgelsen viser også, at der er forskel på, hvad der får unge og ældre til at flytte: Langt de fleste flytter til en anden kommune af grunde, der er knyttet til en naturlig livscyklus: 20-29-årige flytter for at påbegynde en uddannelse, og en del flytter senere tilbage til deres opvækstkommune for at finde et job der. Kvinder vælger i øvrigt i højere grad end mænd en uddannelse, som de ikke behøver at flytte til en anden kommune for at få. Blandt de 30-59-årige er de hyppigste grunde knyttet til en mere »etableret« livsform. De fleste flytter for at få en bedre bolig eller mere tilfredsstillende forhold i øvrigt. Det kan dreje sig om bedre skoleforhold, kortere afstand til jobbet eller en særlig tilknytning til et lokalområde. 30-59-årige med partner og børn er i øvrigt mindre tilbøjelige til at flytte, end andre. Socialforskningsinstituttet stiller ligeledes spørgsmålstegn ved den generelle forestilling om, at boligejere skulle være mindre mobile end lejere. Rapportens resultater peger godt nok på, at danskerne bliver mindre mobile, når de først er flyttet i hus. Det tyder dog ikke på, at det er selve ejerskabet af boligen, der har betydning for folks lyst – eller manglende lyst – til at flytte, idet mobiliteten for beboere i ejerlejligheder ikke afviger væsentligt fra beboere i andre boligformer. Mere afgørende – konkluderer instituttet – er det, at husejere har en mere permanent livssituation, som de ikke er indstillede på at ændre. De, der er mest villige til at flytte, er i forvejen flyttet mange gange. Det gælder især de 30- 59-årige med mellemlange eller lange videregående uddannelser.