Hvidvaskkontrol af mæglere


Hvidvaskkontrol af mæglere

Ejendomsmæglerne kommer nu under luppen for deres manglende indberetning til bagmandspolitiets hvidvasksekretariat. Siden reglerne om pligtmæssig indberetning af bl.a. ejendomshandler til betydelige overpriser trådte i kraft i 2006, er det kun blevet til en håndfuld indberetninger. ”Vi har svært ved at forstå, at der stort set ingen indberetninger kommer fra ejendomsmæglere til hvidvasksekretariatet. Vi læser aviser og kan konstatere, at der de seneste år har foregået en hel del ejendomshandler til betydelige overpriser,” siger chefkonsulent Palle Mose fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til Jyllands-Posten. S ammenlagt har alle ejendomsmæglere på såvel privat- som erhvervsmarkedet i perioden fra 2004 til og med 2008 kun underrettet hvidvasksekretariatet om tre handler, som de burde se på. Til sammenligning har banker, vekselkontorer og pengeoverførselsvirksomheder i samme periode underrettet hvidvasksekretariatet om 4.462 sager.