Mere samtalekøkken og personlig stil
Det at være fælles om noget er en stadig stigende tendens i det danske samfund – og det vil vi ikke mindst se i vores boliger. Samtidig vil vi opleve en mere personlig boligstil, hvor vi søger det uperfekte, forudser sociolog og trendforsker Emilia van Hauen.
Af Kaspar Wederkinck Olesen / Foto: Miklos Szabo
”Hvordan tror du, at boligkøberen vil indrettesig om ti år?” Sådan lyder det første spørgsmål fra DE’sformand Steen Winther-Petersen til sociolog og trendrådgiver Emilia van Hauen, der er aktuel med foredrag og bogen”Farvel Egofest – og goddag til formål og fællesskaber.” Denhandler om det skifte i tidsånden, vi oplever lige nu.O g intet sted i boligen synes mere oplagt at indlede end idet såkaldte ”samtalekøkken”:”Samtalekøkkenet har i flere år været centrum i mangefamiliers tilværelse, og det vil det blive ved med. I samtalekøkkenetligger der en fællesskabstanke – det handler om atvære sammen. Det har været en så populær institution, atflere virksomheder har forsøgt at videreudvikle samtalekøkken-konceptet. Køkkenfirmaet Kvik har eksempelvis forsøgtat skabe arvtageren til samtalekøkkenet med velværelset,uden at det helt er lykkedes,” siger hun.I følge Emilia van Hauen er det at være fælles om noget enstadig stigende tendens:”Vi forlader den meget ekstreme individualisme i retorikkenog bevæger os i højere grad mod fællesskabet. Og det ersærligt i boligsammenhæng, at vi vil se denne tendens. Denmoderne familie har mange løse ender og dagsordner, derskal mødes i hverdagen. Vi ser en meget interessant individualisering,hvor hvert enkelt medlem i familien har job ellerskolegang og derudover individuelle fritidsinteresser. Og detskal alt sammen indpasses på en måde, så man fortsat ogsåkan opretholde et familieliv.”
Gerne en sok på afveje
Den moderne familie står altså over for nogle svære udfordringermed tidsmæssigt at få familielivet til at hængesammen. Fremover vil familien skulle dække en lang rækkeindividuelle behov i familien, fordi alle – børn som voksne –ønsker at udnytte tiden bedst muligt, og det er vanskeligt atforene fire-fem menneskers aktiviteter, så det passer alle.Det betyder, at der i langt højere grad vil være behov for atskemalægge dagen, så den passer familiens gøremål. I forhold til boligens udformning betyder det, at vi vil komme til at se mere flydende grænser for, hvad et rum kan bruges til. Et soveværelse eller en stue kan for eksempel have flere funktioner. Samtidig vil der være en mere flydende overgang mellem rummene, sådan som man i dag ser det i f.eks. et køkken-alrum. Dermed bevæger man sig ifølge Emilia van Hauen væk fra det traditionelle byggeri med lange gange og mange små rum med døre. E n anden tendens, der i fremtiden vil præge udtrykket i vores boliger er indretningen. Fremover vil vi i endnu højere grad end tidligere indrette vores bolig efter egne ønsker og udtryk, mener Emilia van Hauen. Derfor vil man også se, at boligen i høj grad bliver mere fleksibel og retter sig mod de særlige ønsker, familien har, samtidig med at vi i den kommende tid vil se en større personlighed i boligindretningen. ”I de næste år vil vi se, at folk har et Peter og Else-køkken, som passer ind i Peters og Elses liv i stedet for blot en pakkeløsning fra Invita. Denne tendens vil også skinne igennem i forhold til resten af boligen – og hvor de fleste boligreportageri dag ligner hinanden, så vil vi fremover også der opleve enmere personlig stil, hvor vi søger det uperfekte. Man skalkunne se, at der har været mennesker, og en sok, der erkommet på afveje, er blot med til at understrege, at vi erligeglade med, hvad andre mener, blot vi selv har det godt,”siger den populære sociolog.
Individualiseret kollektiv uden bollerum
Ifølge Emilia van Hauen bevæger vi os samtidig mod et mereindividualiseret fællesskab, fordi det er praktisk – og fordi detnetop kan være løsningen, der er med til at få hverdagenspuslespil til at gå op.”Vi ser i dag en tendens til, at vi bevæger vi os i en merekollektiv retning, men det er ikke som i gamle dage medfælles te, stormøder og bollerum. Et kollektiv i dag er prægetaf det moderne menneskes behov med ønske om egen boligdelmed alle de faciliteter, der hører til et moderne liv somkøkken-alrum og eget bad og toilet.K ollektivet bliver således et tilvalg i hverdagen, hvor mankan deltage uden at gå på kompromis med ens egne ogfamiliens individuelle ønsker,” siger hun.M ed styr på hverdagen og fællesskabet i et kollektiv slipperden moderne familie for at få kroniske tics i en travl hverdag,og det giver familien en øget fleksibilitet. Emilia van Hauenunderstreger imidlertid, at tendensen i retning mod det modernefællesskab også handler om værdier:”Det er i høj grad et spørgsmål om værdiskabelse. Vidrages mod fællesskabet og ønsker at få del i de sociale elementer,der ligger i dette, men samtidig vil vi ikke give købpå den bekvemmelighed, vi har skabt os i vores eget liv. Denkollektive retning, som vi ser lige nu, handler om at tilpassesin hverdag bedst muligt. Men det handler også om, hvilkeværdier man ønsker at dyrke og videregive til sine børn. Deter derfor et spørgsmål om både praktisk tilgang til hverdagenog værdiskabelse,” siger hun.
Drømmen om parcelhus lever videre
Det er dog ikke alle, der vil bevæge sig mod det modernekollektiv. Den største del af dem, der søger det moderne kollektiv,vil ifølge Emilia van Hauen være kreative menneskerog storbymennesker, der har behov for at kunne inddragefællesskabet i deres hverdag og arbejde, og som samtidig harbehov for rummelighed. For langt størstedelen af danskere vildet fortsat være drømmen om eget hus eller egen lejlighed,der kommer først også i de kommende år.Parcelhuset i forstaden vil også om ti år være populært. Ogden vil ifølge trendrådgiveren fortsat stå på kernefamilie ogbørn, som er ude og lege og cykle på vejene og stisystemernemellem de små parceller.”De fleste danskere har taget turen fra trang lejlighed istudietiden til tryg parcelhusidyl med børn. De vil gerne bo iden verden, som de selv er vokset op i. Derfor vil parcelhuskvarteretfortsat have sin eksistensberettigelse, også om ti år,mens enkelte vil vælge det moderne kollektiv som en oplagtmulighed,” siger hun.E n af årsagerne til vores øgede ønske om frihed til atvælge, hvordan vi gerne vil bo, og hvilke værdier vi giver videretil næste generation, skal ifølge Emilia van Hauen findesi, at danskerne igennem de seneste år er blevet begunstigedefra politisk hold med afdragsfrie lån og skattenedsættelser, ogdermed har flere fået penge mellem hænderne. Det åbner opfor flere muligheder og drømme om en mere fleksibel tilgangtil tilværelsen.
Mægler-stafetten
Emilia van Hauen har valgt at give mægler-stafetten videretil direktør Martin Fluri. Han er en af grundlæggerne af virksomhedenVugge til Vugge Danmark, som er bygget op omdet internationalt anerkendte cradle to cradle-koncept, dergår ud på at rådgive virksomheder i, hvordan de videnskabeligtdefinerer den præcise sammensætning af en virksomhedsprodukter, så de bliver gavnlige for planeten og samfundet.
Emilia van Hauens spørgsmål til Martin Fluri er: ”Hvordanser fremtidens privatbolig ud, hvis man sikrer sig, at denikke er belastende for mennesker og miljø?”
Mægler-stafetten kan gives videre til personer, der befindersig i eller uden for ejendomsmæglerbranchen. Det er dog etkrav, at den person, man videregiver stafetten til, skal haveen viden og ekspertise om et emne og/eller nogle holdninger,der har betydning for branchen og boligmarkedet.