Mægler valgte lille ø
Ejendomsmægler Lene Bruun og hendes familie faldt for en tidligere lægebolig på en ø med kun 216 beboere. I dag er hun dybt engageret i øens udvikling.
Af: Signe Schlichtkrull Foto: Martin Randers
Lene Bruun tager køkkenvejen ud af den røde murstensvilla og går om i den åbne have, der skærmes af træer på den ene side og et atelier med panoramavinduer på den anden side. For enden af haven ligger en mark med blomstrende valmuer og længere nede bæltet mellem Strynø og Langeland. Hun kan høre en færge tøffe forbi et par kilometer borte. ”Det lyder så poppet, men vi faldt for huset og udsigten. Det var det eneste hus, vi så på,” fortæller ejendomsmægler Lene Bruun. Den nyklassicistiske villa ligger på den lille ø, Strynø, i det sydfynske øhav. Villaen blev bygget i 1912 til øens læge, og den er mere end rummelig nok til en familie på to voksne og en dreng på tretten. Husets forrige ejere var kunstnere og efterlod papirkunst på væggene samt atelierbygningen, der er overraskende diskret på trods af sin størrelse. Villaen med de grå søjler ved hoveddøren og de højloftede stuer var grunden til, at familien turde tage springet fra Sønderjylland til en lille ø med kun 216 indbyggere. ”Vi syntes, det var interessant, at huset lå på en ø, men det var ikke ø-livet i sig selv, der var afgørende,” siger Lene Bruun.
Færgen på arbejde
Lene Bruun er statsautoriseret ejendomsmægler, udlært i Viborg og arbejder i dag for Bestzeller Langeland, der er en del af EDC-kæden. Hun tager hver dag færgen på arbejde. Sejladsen mellem Rudkøbing og Strynø tager en halv time på den lille færge med plads til 12 biler. Om sommeren er den pakket med turister, og om vinteren er den ofte gabende tom. Dengang hun og familien købte hus på Strynø, måtte de tage over og se på huset alene. Ejendomsmægleren syntes, det var for besværligt at vise huset frem. Lene Bruun har selv delvist tilrettelagt sit arbejdsliv efter færgen. Hun har i mange år hovedsageligt arbejdet som sælger, men i dag koncentrerer hun sig stort set om privatrådgivning. Den sidste færge sejler nemlig fra Rudkøbing klokken 17:25, og mange fremvisninger på Langeland ligger senere. Lene Bruun fremviser dog stadig boliger på Strynø. Det er meget anderledes at være mægler på en ø. Dem, du skal vise huset for, møder du allerede på færgen, så du har god tid til at fortælle dem om stedet – og hvis der er nogle øboere med, som er gode ambassadører for øen, så kan du trække dem med ind i samtalen for at få nogle andre stemmer, der taler positivt om øen,” siger hun og fortsætter: ”Det er en fordel, at jeg selv bor herovre. Jeg kan formidle noget personligt til kunderne. De bruger tit lidt mere tid end normalt på en fremvisning på grund af færgetiderne. Det betyder, at de har mulighed for at se øen, og vi kan snakke om andre ting end lige huset. Nogle gange kommer de med hjem og drikker kaffe, men så tager jeg en anden kasket på og er mere strynbo end ejendomsmægler.”
Aktive øboere
I år er det fem år siden Lene Bruun og hendes familie flyttede til Strynø. Den store dreng kom dengang i øens skole, som har elever til og med fjerde klasse. De ældre årgange må tage færgen til Rudkøbing. Øen har desuden børnehave, ældreboliger, købmand og kro. Det er et velfungerende samfund, fortæller Lene Bruun, men selvfølgelig er det anderledes end at bo på fastlandet. ”Mange mennesker bliver paniske ved tanken om, at de skal indrette deres liv efter færgeplaner. Nogle føler sig utrygge. Der kan være sygdomssituationer, hvor ambulancen kan være lang tid om at nå frem. På den anden side er der trygheden. Du behøver ikke være bekymret for indbrud og kriminalitet. Børnene kan færdes frit. Selvfølgelig er der også afsavn. Der er ikke det samme udbud af fritidsaktiviteter som andre steder,” siger hun og tænker især på husets teenager. Øens voksne har stablet mange aktiviteter på benene. Der er jævnligt store fællesspisninger i skolens gymnastiksal, majfest, karneval og sommerrevy. Hvert forår stiller Lene Bruun og hendes mand deres store atelier til rådighed for en udstilling med øens kunstnere.
Formand for beboerforening
Lene Bruun er i dag dybt engageret i øen og dens udvikling. Hun er formand for beboerforeningen og arbejder for, at øen bliver ved med at være et attraktivt helårssamfund. ”Jeg kan godt blive bekymret for fremtiden. Øen har mange børn mellem nul og tolv år, og når de bliver teenagere, skal de transporteres mere frem og tilbage til fastlandet, og jeg tror, at nogle familier synes, det kan blive for surt at bo her,” siger hun. Strynø har haft en svag befolkningstilvækst de seneste år. I samme periode er huspriserne steget til det dobbelte, og i dag ligger de fleste længe, før de bliver solgt. For tiden er der otte-ni ejendomme til salg. ”Vi vil gerne tiltrække tilflyttere, så vi arbejder for at få færgen til at sejle om aftenen. Det er et helårssamfund, og det må vi gøre noget for at signalere.” Strynø By har bopælspligt. Lene Bruun og beboerforeningen har forsøgt at få Langeland kommune til at udvide bopælspligten til resten af øen, men uden held. ”Der er nogle helårshuse, som bliver til sommerhuse, men det er svært at gøre noget ved. Vi vil ikke gå og lege politibetjente,” siger hun. Ind imellem vil hendes kunder gerne vide, om husene i byen kan benyttes som sommerhuse. Kommunen giver dispensation i fire år, men derudover er der ikke hjælp at hente hos Lene Bruun. Hun vil hellere se helårsbeboere i de tomme huse. Selv regner Lene Bruun ikke med at flytte igen: ”Jeg tror, det betyder meget, hvor man bor, og her danner hele atmosfæren, roen og naturen en helhed, som passer mig godt.”