Børnefamilien vil gerne købe hus men banken blokerer


Børnefamilien vil gerne købe hus – men banken blokerer

Nurten Duymaz og hendes familiekan kun få et forholdsvis lilleboliglån – deres bank beregnernemlig familiens rådighedsbeløb udfra en standard, der ligger væsentligthøjere end, hvad de reelt forbruger.

Af Sandy Thornland • Foto: Poul Rasmussen

Hun hilser smilende,mens hun tagerplads og begynderat tale. NurtenDuymaz er på boligjagt.For øjeblikketbor hun medsin mand MahmutDuymaz og deres fire børn på 15, 12, 4 og 2år til leje i et rækkehus på godt 100 kvm. iAlbertslund, og familien vil gerne købe etlidt større hus i den samme eller en af deomkringliggende kommuner.”Min mand og jeg er ansat som pædagoger.Derudover har jeg et ekstra job somsundhedsformidler. Så snart vi finder detrigtige hus, er vi klar til at opsige vores hidtidigebolig og overtage den nye,” fortællerNurten.Umiddelbart lyder det som en glimrendekøberprofil, men alligevel vil banken kunbevillige et lån på 1,6 mio. kr. Og trodsfaldende boligpriser betyder det stadig, atfamilien reelt kun kan se sig om efter enbolig på landet eller et håndværkertilbud.

Banken skønner forbruget

Familien Duymaz har valgt Klaus Skødstrupfra EDC Strandfelt i Albertslund somprivatrådgiver, og sammen har de udarbejdetet budget for at se, hvor mange pengeder er tilbage til mad, tøj mv., når de fasteudgifter er betalt.”Vi er som sagt to voksne og fire børn,og vi lever for 5-6.000 kr. om måneden,”siger Nurten og erkender, at der ikke ermegen plads til økonomiske udskejelser,men hun finder det heller ikke nødvendigtat rejse hvert år eller gå i byen hver weekend.Uanset, hvor stor umage familien gør sigfor at begrænse sine udgifter, så har detdog ingen indflydelse på, hvor mange pengebanken og dens beslægtede realkreditinstitutvil låne ud. Banken holder nemligfast i sin standard, at en familie forbruger1.500 kr. pr. barn pr. måned. Ifølge dennestandard skal familien Duymaz have etrådighedsbeløb, der er cirka dobbelt såstort som det, den reelt forbruger. Og nårforældrenes faste job er forholdsvis beskedentlønnede pædagogstillinger, hængerdet bare ikke sammen.”Tosprogede lever anderledes end ’gam-meldanskere’, de bruger ganske enkelt færre penge. Alligevelholder banken fast i sine standardberegninger, og derfor bliverfamilier som denne her låst fast, fordi de har en forholdsvislav løn og mange børn. To indtægter og en opsparing erikke altid nok til at få finansieringen til at lykkes,” lyder KlausSkødstrups kritik af banksystemet.Han tilføjer:”Havde det været en ’gammeldansk’ familie med fire børn,ville bankens krav måske være reelt nok, men så megetbruger Nurten og hendes familie simpelthen ikke.”Hvis der dukker et godt hus op, som familie Duymaz gernevil købe, kan familien sammen med Klaus Skødstrup forsøgeat overbevise banken om, at det er forsvarligt at hæve lånebeløbeten smule.”Normalt er banken ikke interesseret i, om låntageren haret bijob, men hvis vi kommer med en konkret, god ejendom,kan banken måske skele til, at Nurten har et bijob, og ladesig overbevise om, at det er forsvarligt at udlåne lidt mereend den oprindeligt havde stillet i udsigt,” lyder det fortrøstningsfuldtfra privatrådgiveren.

Drømmen om god plads

Set i bakspejlet kan Nurten og Mahmut Duymaz godt fortryde,at de ikke købte hus, inden de fik børn. Så ville bankenhave fastsat et mindre rådighedsbeløb og ydet et størreboliglån.”Min lillebror har ingen børn. Han køber et hus nu. Det erikke noget problem, for banken beregner et væsentligt mindrerådighedsbeløb for ham end for os,” fortæller Nurten, deri øvrigt er tyrkisk kurder men har boet i Danmark det halveaf sit liv. Hendes forældre har også boet i Danmark, men erigen flyttet tilbage til Tyrkiet.”Det var hele tiden min fars plan at flytte tilbage. Derforvalgte han også at bo til leje i den periode, mine forældretilbragte i Danmark. Mange pakistanske og indiske indvandrerevalgte tidligt at købe bolig i Danmark, mens en stor delaf tyrkerne, der flyttede hertil, boede til leje i længere tid,”forklarer hun og fortsætter:”Vi vil gerne have plads, værelser til børnene, et stort køkkenog en god stue. Jeg vil nyde at være sammen med minebørn, og derfor skal vi de nærmeste cirka 15 år bruge mereboligareal. Når børnene så en skønne dag flytter hjemmefra,kan min mand og jeg igen se os om efter en mindre bolig.”Hvilken låntype, familien Duymaz vælger at finansiere sithuskøb med, ligger endnu ikke fast. Måske bliver det et rentetilpasningslån.Et rentefrit lån har familien ikke overvejet.Men i første omgang gælder det altså bare om at finde detrigtige hus og få lånet godkendt.