Boligfinansiering efter bogen?
Når muslimer køber bolig, er det for nogle vigtigt at få en finansiering, der opfylder Koranens krav om rentefrihed.
Af Sandy Thornland
For de fleste boligkøbere – heriblandt også en del muslimer –gælder det om at finde den økonomisk mest fordelagtige model,når de vælger finansieringstype. Men for nogle muslimskeboligkøbere er valget af finansieringsform også forbundetmed en religiøs beslutning. Koranen forbyder nemlig at tageeller betale renter.M ens mange muslimer alligevel vælger de traditionellebank- og realkreditlån, er der også nogle, som ønsker islamiskfinansiering.I Storbritannien spiller det islamiske bankvæsen alleredeen væsentlig rolle, mens det kun lige er på trapperne i Sverigeog Tyskland. I Danmark etablerede Sparekassen Farsø,Sparekassen Hobro, Sparekassen Vendsyssel og Den JyskeSparekasse sidste år et islamisk finansieringsselskab, AmanahA/S, der har til huse i København.A manah er hverken forbeholdt muslimske kunder elleransatte – i princippet kan alle og enhver blive kunde, såfremtde opfylder selskabets almindelige forretningsbetingelser.Disse betingelser ligner til forveksling dem, de fleste kenderfra bankerne, og rådighedsbeløbet beregnes ud fra de sammestandardestimater for de enkelte familiemedlemmers forbrug,som dem bankerne anvender.Tilsvarende er det de faglige kompetencer og ikke religionen,Amanahs ledelse ser på, når der ansættes medarbejdere.
Aftagende musharaka med ijara
Til islamiske boliglån her i Danmark anvendes en model, hvor finansieringsselskabet køber boligen og så modtager husleje(ijara) samt sælger små andele af ejendomsretten (aftagendemusharaka) i en given periode. I takt hermed overgårejerskabet gradvist til kunden. Men hvordan beregner manhusleje og købsbetaling, dvs. betalingen for de små bidderaf ejendomsretten? Amanah tager udgangspunkt i, hvad detvil koste at finansiere boligen med renter og ”oversætter”så beløbene til leje og købsbetalinger. Finansieringsinstituttetregner med skattepligtige kursgevinster, som indgår iforrentningen af boliglånet. Ifølge en religiøs bekendtgørelse(fatwa), som Amanah er indehaver af, skulle modellen væretilstrækkelig til at opfylde Koranens krav.K unden får i øvrigt også et skattefradrag – nærmere betegnetet kursfradrag, idet Amanah har opbygget finansieringen i Euro, med henblik på at der opstår et kurstab. Kursfradragetsstørrelse kan sammenlignes med rentefradraget i forbindelsemed et traditionelt ikke-religiøst boliglån.Det koster små 400 kr. mere om måneden at låne 1 mio.kr. hos Amanah end at låne det samme beløb hos realkreditten.Amanahs argument herfor lyder, at kunden til gengældikke udsættes for kurssvingninger, at ydelsen er fast igennemhele perioden, og at der er tale om et individuelt tilpassetprodukt.
Målgruppen
Ifølge Amanahs salgsdirektør Niels Mølgaard har finansieringsselskabetkunder af mange forskellige nationaliteter.Samlet set er den største kundegruppe ingeniører og medicinskuddannede, primært i aldersgruppen mellem 28 og 45år. Og det er da også nødvendigt at have en god løn for atkunne være kunde hos Amanah, der kræver en udbetaling på20 pct.:”Det er klart, at det høje udbetalingskrav er en hæmsko foros – og ikke mindst vores kunder,” erkender Niels Mølgaard.”Det er vores ambition at kunne tilbyde supplerende finansieringi fremtiden, således at produktet er tilgængeligt forflere.”S elvom Amanah primært henvender sig til muslimer, kanfinansieringsselskabets model også blive attraktiv for ikkemuslimer− f.eks. hvis renten skulle stige markant: ”Vi indgårfaste aftaler, der kan gælde i op til 30 år, så sammenlignetmed visse rentetilpasningslån, vil vores finansieringsformvære en fordel,” siger Niels Mølgaard.
Hvad nu hvis
Skulle kunden komme i den situation, at han ikke kan betale,kan han f.eks. få ændret sit lån, så han køber sit hus i mindrerater over længere tid end oprindeligt aftalt, fortæller salgsdirektørenog uddyber:”Vi kan også tilbyde, at der i en periode kun betales Ijara,dvs. leje, og altså ingen købsbetalinger. Men måske villefamilien i givet fald være bedre stillet i en mindre omkostningsfuldejendom.”Hvis noget skulle gå galt − hvilke klagemuligheder har jereskunder så? Er det de samme, som hvis de havde lånt pengehos sparekasser, banker eller realkredit?”Ja, lige præcis. Vi er blevet godkendt af Finanstilsynet, ogskal følge de samme retningslinjer som banker og realkredit.”