Princip og etik er mere værd end kroner og øre
Hvilke særlige behov har praktiserende muslimer i forbindelse med deres bolig? Og hvorfor må de ikke betale renter? I sine svar sætter imam Abdul Wahid Pedersen åndelige værdier og hverdagens praktiske udfordringer i perspektiv.
Af Sandy Thornland • Foto: Poul Rasmussen
”Nødhjælp & Udvikling” står der påglasdøren til kontoret i Blågårdsgadepå Nørrebro, hvor der fås Koraner påarabisk og i forskellige oversættelser,opbyggelige børnebøger, bedekæder,æteriske olier og meget mere – altsammen omhyggeligt anbragt påhylder og i montrer, så der herskeren rolig stemning af system og overblik som på et bibliotek.Her kan man få oversat dokumenter fra og til dansk, arabisk,engelsk, tyrkisk, farsi (persisk) og fransk – eller man kanbare kigge indenfor og få et godt råd, uanset om det knibermed at forstå et brev fra kommunen eller et af livets størrespørgsmål.Ved et bord sidder en mand i lyst tøj og med bare tæer isandalerne. Det karakteristiske, let krøllede skæg bevægersig i takt med, at han taler. Selvom hans kalender er fyldtmed aftaler, tager imam Abdul Wahid Pedersen sig tid tilat tale med både anmeldte og uanmeldte gæster, og hanssvar kommer uden tøven, hvad enten han taler dansk ellerarabisk.
Muslimers boligønsker
”Når vi taler om muslimers ønsker i forbindelse med deresN bolig, så vil de fleste gerne have god plads i gangen, for deter almindelig skik blandt muslimer at tage skoene af, nårman kommer indenfor. Der er særlige renhedskrav til detrum, hvor man beder, og de mikroskopiske rester af snavs,som man kan have under skoene, skal ikke ind i bederummet,”forklarer imamen.Derudover – oplyser han – sættes der pris på, at der er etvelkomstområde nær boligens indgang:”Man har i Mellemøsten gerne et herreværelse eller enslags forværelse, hvor gæsterne modtages, uden at de fåradgang til det private hjem. Det betyder, at hvis manden hargæster, kan kvinden bevæge sig i hjemmeområdet uden atblive forstyrret. Omvendt kan kvinden bruge forværelset tilkvindebesøg. I den forbindelse er det en fordel, hvis boligenhar to toiletter – det ene skal være tilknyttet forværelset,mens det andet befinder sig i hjemmeområdet.”A bdul Wahid Pedersen kan også fortælle, at husets placeringi forhold til bederetningen er interessant for nogle, menman kan godt vælge at vende bedetæppet, så det passer.
Penge bør ikke stå stille
Der står i Koranen, at man ikke må tage renter. For AbdulWahid Pedersen betyder det faktum, at kravet står skrevet iKoranen, at det som sådan er indiskutabelt, men at man kangøre sig sine tanker om, hvad det indebærer i hverdagen.Selv fortolker han det således:”Det mest kritiske er at tjene penge på tid, for tiden ejervi ikke, eller at tjene penge på at have penge, uden at manløber en risiko. At penge skal have lov til at akkumulereved bare at stå stille er faktisk en hæmmende faktor for etsamfund. Man burde straffes for at lade penge stå stille, ikkebelønnes.”M ed hensyn til, hvor stor en risiko långiveren skal tage, forat han kan tage sig betalt for at udlåne et beløb, præcisererAbdul Wahid Pedersen:”Tager man en reel erhvervsrisiko, er ingen risiko for lille til,at den opfylder kravene. Risikoen behøver ikke at indebæreet tab, men blot det, at der er en reel risiko for at regnskabetgår i nul, er nok.”I mamen tilføjer, at udlånsprincippet Musharaka, der ogsåanvendes i Danmark, betyder delt ejerskab og er en anerkendtform, som økonomiske vismænd med indsigt i islamiskfinansiering har udtænkt.”Den aktuelle krise er ikke uden direkte forbindelse medrente- og inflationssystemet,” siger han og fortsætter: ”De,der sidder på pengene, holder på dem og lader dem ikkecirkulere. Der opstår indsøer af penge uden aktivitet. Drænerman markedspladser for penge og lægger dem i søer, tagerman livet af handelen.”
Etisk korrekte investeringer
Den islamiske finansielle industri rummer langt mere endfinansiering. Bl.a. er der også investerings- og forsikringsprodukter,som Abdul Wahid Pedersen er overbevist omligeledes vil komme til at spille en væsentlig rolle i Danmark.Han fortæller, at der for investeringernes vedkommende er etkrav om, at det drejer sig om reelle forretningsinvesteringer isunde koncepter:”Muslimer må ikke investere i våben, alkohol og gambling.Hvis man ikke investerer etisk korrekt, har man svigtet religiøst.Overdrager man ansvaret til tredjepart, skal man sikresig, at tredjepart agerer etisk forsvarligt med de penge, derskal investeres. Det betyder, at hvis du ønsker at investere etbeløb og sætter din bank til at investere pengene for dig, såmå du ikke stole blindt på banken, men skal sikre dig, at denvælger etisk korrekte investeringer.Tilsvarende kunne sager som IT-factory måske have væretundgået, hvis flere havde udvist rettidig omhu og forholdt sigskeptisk over for hovedaktøren,” smiler Abdul Wahid Pedersen.”I asiatisk, mellemøstlig og afrikansk kultur drejer det sig ihøj grad om at kende den person, man handler med. Når jegsender en person af sted med min anbefaling, så forpligterjeg mig på hans vegne, og jeg forpligter ham til at vise, athan er værd at anbefale.”
Værre at tage renter end at betale renter
Renter er ifølge Islam forbudt, også for den, der betalerrenter:”Et sted kunne jeg godt forestille mig, at det må væreværre at tage renter end at betale renter. Der er en vis forståelsefor, at man ufrivilligt kan komme til at betale renter fornoget. En af de store muslimske lærde har skrevet en fatwa,dvs. en belæring, om at hvis man er i et land, hvor muslimskejendomsfinansiering ikke er til stede, og man er nødt til atkøbe for at få en bolig, er det tilladt at købe med rentefinansiering.”Det betyder, at man som udgangspunkt skal foretrække atbo til leje, hvis der ikke er adgang til islamisk finansiering?A bdul Wahid Pedersen trækker lidt på smilebåndet: ”Ja.”
Lille fejltrin kan forebygge et stort
Nu er det ikke alle, der har råd til at vælge frit på alle hylder,når de skal finansiere deres bolig. Økonomien sætter vissebegrænsninger, og et islamisk boliglån forudsætter, at låntagerkan lægge 20 pct. af købesummen på bordet. I vissesituationer kan det derfor blive nødvendigt at afveje, om manskal vælge et lille lån med renter her og nu for at undgå athavne i en situation, hvor man bliver nødt til at optage etendnu større lån på et senere tidspunkt.O m dette dilemma fortæller Abdul Wahid Pedersen:”En ung mand boede i en andelslejlighed sammen medsin kone, to børn og nummer tre på vej. Lejligheden skullesættes i stand og slås sammen med en nabolejlighed, så denfik fire værelser i alt. Han fik tilbudt, at han kunne købe lejligheden,når den var istandsat og udvidet. Men det krævede,at han optog et lille lån.J eg sagde til ham: ’Tag det.’ Set i traditionel forståelse kandet råd være forkert. Men det er mit ansvar, ikke hans, forhan spurgte mig. Jeg håber, at min Gud og Skaber vil bæreover med mig, for jeg ved, at når man har to store børn, eren to-værelsers for lille, og hvis han ikke låner penge nu,risikerer han senere at skulle låne endnu mere, eventueltogså rentefinansieret. Og det ville være esraf, dvs. fråds,ødselhed. Hvis han køber lejligheden nu, undgår han altså enhøjere udgift senere.”
Princippet
Når de rentefri lån beregnes, sker det med udgangspunkt i enaktuel rentesats. Men lånene afdrages på en anden måde,end det kendes fra realkreditten eller bankerne. Drejer det sigom et boligkøb, er det långiver, der køber ejendommen, også køber låntageren den i små bidder af långiver.A t en renteberegning ligger til grund for fastsættelsenaf de faste beløb, låntageren skal betale långiveren, anserAbdul Wahid Pedersen ikke for problematisk. Og han afviser,at man i stedet for at tage et islamisk lån også kunne handleetisk forsvarligt ved at tage et ikke-islamisk lån og give eneventuel besparelse til velgørenhed:”Forrentning og dermed forøgelsen af en investering er ikkeforbudt i Islam, men renter er. Man ser på, hvad det aktuellemarked udbyder, og beregner så de beløb, låntageren skal afdragemed, så man sikrer, at forskellen er ubetydelig i forholdtil et konventionelt, ikke-islamisk lån. Den besparelse, der ivisse tilfælde måtte opstå ved at oprette et ikke-islamisk lån,vil være lille og ikke betyde noget i forhold til princippet.Princippet kan ikke sættes ud af kraft. For her ville manbruge et ulovligt forsæt til at gøre noget, man skal. Detsvarer til, at du skal betale en fartbøde, og så stjæler dupengene for at kunne betale den. Den holder ikke. Man skalaltid gøre sig overvejelser og afvejelser.”
At gøre godt og mere godt
At selv velgørenhed kan føre til dilemmaer, er nødhjælps-Abdul Wahid Pedersen bor selv til leje i en lejlighed, der ligger lige i nærheden af hans kontor, og det er ikke kun den kortevej til arbejdspladsen, han anser for et privilegium: ”Jeg skal ikke skaffe penge til terminer eller istandsættelse. Hvis noget er iuorden, ringer jeg bare, og så bliver det repareret. Det er ganske enkelt mindre besværligt at leje end at eje.”organisationen, som Abdul Wahid Pedersen driver sammenmed mange frivillige hjælpere, et godt eksempel på:”Vores nødhjælp er § 8-godkendt, så man kan trække sinebidrag til os fra i skat. Den belønning, man får hos Gud, fårman, fordi man som troende menneske giver noget til etgodt formål. At der så er et andet system, nemlig skattesystemet,der giver en kompensation for noget af det, er ikkevæsentligt. Det er jo to indbyrdes uafhængige systemer. Manhjælper, fordi man gerne vil. Og når nogen er bekymrede for,at de ikke giver nok til velgørenhed, fordi de får penge tilbagei skat, så siger jeg til dem, at så kan de jo bare også give dettil velgørenhed, som de får tilbage i skat.”Hver en krone, uanset om den har været trukket fra i skateller ej, er velkommen og kan betyde en verden til forskel formange børn:”Vi sponsorerer mindst 500 forældreløse børn. Vi byggerskoler i bl.a. Afghanistan og Darfur, graver brønde osv. Forøjeblikket arbejder vi i 10-12 lande. Jeg har beskæftiget migmed nødhjælp i godt 20 år. Jeg har rejst så meget i verden,og jeg er altid blevet taget godt imod – ofte var det de fattigste,der var mest gæstfrie. Jeg betaler gerne lidt tilbage vianødhjælpsprojekterne,” slutter Abdul Wahid Pedersen.