Skattereform giver råderum
Boligejerne får en betydelig vækst i deres rådighedsbeløb i 2010, hvor skattereformen træder i kraft. Dette bør få betydning for rådgivningen af boligkøbere – herunder fra ejendomsmæglere og pengeinstitutter.
Af Juridisk og mæglerfaglig chef Anders Palmkvist, DE og Økonom Mads Lindegaard, DE
Når ”Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat” træderi kraft til næste år, betyder det, at danskerne får betydeligtflere penge mellem hænderne. Derfor får boligejere enbetydelig vækst i deres rådighedsbeløbet, når vi kommerind i 2010. Dette er forhold skal inddrages, når boligkøbernerådgives, da det har en afgørende betydning for hvor megeten boligkøber kan købe for.E jendomsmæglerloven §6 siger: ”Rådgivning om, hvorvidten forbruger har råd til køb af en fast ejendom, skal givespå grundlag af den fornødne gennemgang og vurdering afkendte oplysninger om forbrugerens indtægter og udgifter.Rådgiver skal angive, hvilken brutto- og nettoudgift, jf. §19,stk. 2, der på grundlag af et detaljeret budget er råd til.Rådgiveren skal endvidere angive, hvilket kontantprisniveaubudgettet giver mulighed for at købe ejendom indenfor, samt hvilke muligheder forbrugeren har for at få et købfinansieret.Denne bestemmelse retter sig mod alle erhvervsdrivende,som foretager rådgivning af forbrugere i forbindelse medomsætning af fast ejendom. Det omfatter blandt andet pengeinstitutter,realkreditinstitutter og ejendomsmæglere.N edenfor har vi lavet regneeksempler for to modelfamiliermed indtægter og udgifter for i år og næste år efter, at skattereformentræder i kraft. Den ene familie består af to personer,som både før og efter skattereformen betaler topskat.Den anden familie er en ”typisk” dansk familie med en heltnormal indkomst.R egneeksemplerne viser tydeligt, at familien med den højeindkomst får betydeligt mere ud af skattereformen. Det skyldes,at primært at skattelettelserne ligger i den tunge endeaf indkomstskalaen. Fordi afskaffelsen af mellemskatten (på6 pct.) samt forhøjelsen af grænsen for hvornår topskattenindtræder, reducerer marginalskatten mere end lettelsen afbundskatten (fra 5,04 pct. til 3,76 pct.).Hvis kravet til rådighedsbeløbet ikke ændres i 2010 vil familienmed en normal indkomst kunne købe en bolig, der er456.000 kroner dyrere og stadig have det samme rådighedsbeløb.Det tilsvarende tal for familien med høj indkomst er832.000 kroner, hvilket er 82 pct. mere end familien med normalindkomst på trods af, at høj indkomst familien kun tjenerdet 37 pct. mere.Begge regneeksemplerne viser med al tydelighed, at rådighedsbeløbeneefterskattereformen har en enorm betydningfor hvor meget boligkøber til at købe bolig for. Det er specieltvigtigt at tage højde for, når indkomsterne af over gennemsnittet.Endeligt viser eksemplerne, at det er vigtigt at tagehøjde for næste års skattereform, når man er rådgiver for ende en familie, der ser på hus.