TRO kan flytte penge
Især nu, hvor den økonomiske krise får mange til at sætte spørgsmålstegn ved materielle værdier, har islamisk finansiering et vækstpotentiale. Det gælder også i Danmark – såfremt kommunikationen bliver klarere, og forbrugerne føler sig trygge, mener lektor Johan Fischer.
Af Sandy Thornland
Alt fra mobilringetoner til boligfinansiering − Johan Fischer, lektor, ph.d. ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet, har specialiseret sig i forbrug set i religiøst, især islamisk, perspektiv, og det fortæller han gerne livligt og engageret om. Derfor går der heller ikke mange sekunder, inden samtalen om islamiske bankprodukter kører på fulde omdrejninger: ”Islamisk bankvæsen har siden starten i 1970’erne været populært i Malaysia, der i denne sammenhæng må betragtes som et foregangsland, idet staten har bakket op om det. Nu er det også blevet interessant globalt at beskæftige sig med islamiske finansierings- og forsikringsprodukter,” erklærer forskeren, der mener, at den ifølge Islam tilladte økonomi har en fremtid – også i Danmark. På europæisk plan kan det engelske marked for islamiske produkter med fordel bruges som indikator for, hvordan et tilsvarende marked kunne udvikle sig herhjemme. I England bor væsentligt flere muslimer i forhold til det samlede indbyggertal, end det er tilfældet i Danmark. Og det, at det muslimske kundegrundlag er større og dermed mere attraktivt, har gjort, at nabolandet i vest er nogle skridt længere fremme med hensyn til islamiske produkter. Johan Fischer: ”Især i London bor mange forskellige muslimske grupper. Her er der mange, som foretrækker at købe varer, der er halal, eller signalerer korrekt påklædning. Andre synes, det er skadeligt at tvinge religionen ind i samfundsforhold, hvor den ikke bør være. Men for religioner gælder generelt, at nogle af de troende føler behov for at signalere deres fromhed udadtil, mens andre synes, at det indre er det vigtigste.”
Forvirring i begge lejre
Vel er den islamiske økonomi ved at være trendy, men succesen kunne være større, hvis kommunikationen var bedre, mener Johan Fischer: ”Det islamiske bankvæsen er omgærdet af megen forvirring. De, der promoverer det, er forvirrede over, hvordan de skal kommunikere – og mange muslimske forbrugere er forvirrede med hensyn til, hvordan de skal bruge produkterne.” Dybest set handler det for det islamiske bankvæsen om at genopdage eller genopfinde, hvad der anses for at være gamle værdier, på markedet og formidle disse værdisæt videre til sine kunder. Og det kan være noget af en udfordring at definere værdierne og nå ud til forbrugerne: ”Man kan ikke sige, at det her tiltaler en bestemt gruppe. rMen fordi det er en ret ny tendens, er det ofte typisk den lidt yngre generation, der udsættes for reklame for det på nettet. Det er yngre mennesker, der har penge og en uddannelse,” siger Johan Fischer og fortsætter. "I Danmark er det også nødvendigt for udbyderne af islamiske finansieringsprodukter, at kommunikationen i vid udstrækning foregår på nettet, fordi religiøs kommunikation ikke er så organiseret som i lande, hvor der bor mange muslimer, og hvor det eksempelvis er mere udbredt end i Danmark at samles i moskeerne."
Forbrugerholdninger
Johan Fischer deler de islamiske forbrugere op i tre basale grupper: ”For det første er der dem, der gerne vil ses som konservative, rettroende og fromme. De vil nok overvejende vælge det islamiske bankvæsen – dels for at bekræfte sig selv i, at de handler korrekt, og dels for at vise det udadtil. Den anden gruppe mener, at troen ikke skal blandes ind i pengesager. Derfor vælger de den økonomisk mest fordelagtige finansiering, uanset om de så skal betale renter. Og for det tredje er der en mellemgruppe, som gerne vil fremstå som rettroende, men som også har en ikke-islamisk bankkonto – det kan eksempelvis være, fordi familien har oprettet den til dem, eller fordi den giver renter.” F orbrugernes måde at forholde sig over for de islamiske bankprodukter kan ifølge Johan Fischer til en vis grad sammenlignes med holdningen til økologiske varer. Og han kan godt forestille sig, at halal produkter og andre varer, der appellerer til forbrugernes idealisme, såsom økologi eller fair trade, kan opleve et boost i krisetiden. ”For at kunderne køber varen, skal der være adgang til den, kunderne skal finde den troværdig, og de skal synes, at prisen er acceptabel. Miljøkrisen bliver eksponeret massivt i medierne, og nu køber forbrugerne flere økologiske produkter. Tilsvarende blev der på en konference i Malaysia om halal – som jeg lige har deltaget i sammen med muslimer fra hele verden – fremført, at den aktuelle krise kræver at islamiske produkter og services som islamisk finansiering skal være mere synlige i markedet. Et af argumenterne var, at der er behov for flere åndelige værdier i stedet for økonomisk grådighed.” O g netop i Malaysia har det islamiske bankvæsen ideelle vækstbetingelser. Her er det nemlig foruden religiøse autoriteter også selve staten, der anbefaler befolkningen at bruge islamiske banker: ”I Malaysia har staten den holdning, at islamisk bankvæsen er godt for muslimer, og derfor eksponerer den befolkningen med dette synspunkt. Det kan sidestilles med, at Ø-mærkether i Danmark dagligt viser os, at økologi er det rigtige valg.For begge produkttyper gælder, at der er større sandsynlighedfor, at forbrugerne vil det, hvis de har penge, uddannelsesamt et forum, hvor de bliver eksponeret for det,” erklærerforskeren.
Forbrugersikkerhed
Også på det danske marked er der er et klart potentiale forislamisk finansiering – men det vil tage tid at få et væsentligtgennembrud, vurderer Johan Fischer:”Forbrugere i Danmark er bevidste om deres rettigheder.Nogle forbrugere føler måske en religiøs forpligtelse, mensom udbyder af et produkt skal man ikke tro, at bare mankommer på markedet med noget nyt, så smider folk, hvad dehar i hænderne, og køber det.”F orbrugerne vil gerne vide, hvilke standarder og klagemulighederder er, hvis noget skulle gå galt:”Hvis jeg som forbruger bliver interesseret i et nyt finansieringsprodukt,vil jeg først se på virksomhedens historieog sikre mig, at den er underlagt en klagemyndighed, samtat der ikke har været for mange klagesager. Måske vil jegvælge at tage lidt af det moralsk, religiøst korrekte lån, mensamtidig søge at minimere min risiko ved også at optageet traditionelt realkredit- eller banklån, hvor sikkerhed ogklagemuligheder er entydige,” siger han og giver et yderligereeksempel på kombineret forbrug:"Der er et stort marked for islamiske PC-spil, ringetonertil mobilen osv. Det er meget udbredt at vise, hvem maner, gennem sit forbrug. Men det betyder ikke, at mangeforbrugere udelukkende vælger islamiske spil eller toner. Dekombinerer dem med andre produkter. Ved at bruge islamiskeog andre services får man så at sige det bedste fra beggeverdener."
Bedre kommunikation betaler sig
Men kommunikationen omkring de islamiske produkter børblive mere entydig, hvis der for alvor skal komme gang iefterspørgslen, understreger Johan Fischer. Og det gælderikke kun i Danmark:”Jeg talte om det med malaysiske muslimer i London. Desyntes, at det var rigtigt at anvende islamiske produkter, menat markedet i England var for uafklaret til at de turde brugeislamisk finansiering. Der er simpelthen behov for merekonkret information med hensyn til, hvordan det fungerer ipraksis.” Og når kommunikationen bliver styrket, ligger der et voksendemarked lige om hjørnet:”Der er en stigende gruppe unge, som kommer igennemuddannelsessystemet og får råd til at købe bolig. Mangemuslimer i København bor til leje. Det at købe hus i et attraktivtområde viser, at man har råd. Og den finansielle krise vilmåske få flere til at opprioritere religiøse værdier – også nårdet gælder forbruget og finansieringen.”
Du kan læse mere om emnet på bl.a.
www.ethnicfocus.com
www.time.com
www.finansforbundet.dk