FlexLånets fader
Der herskede pionérånd, da Realkredit Danmark – med daværende direktør Kjeld Jørgensen i spidsen – i 1996 lancerede produktet FlexLån®. Nu er Kjeld Jørgensen blevet hædret med Ejendomsmæglerprisen.
Af Sandy Thornland · Foto: Poul Rasmussen
Det er en garvet realkreditmand, der i år har modtaget Ejendomsmæglerprisen. Kjeld Jørgensen var direktør for Realkredit Danmark, da organisationen i 1996 gav danskerne en ny mulighed for at finansiere deres bolig – nemlig FlexLån,der i løbet af kort tid viste sig at være et reelt alternativ til de hidtidige ekstremt langfristede lån med høj, fast rente. Kjeld Jørgensen stammer fra Århus, hvor han i sin tid blev uddannet i Provinsbanken. Han blev i 1968 ansat i Kreditforeningen i Århus. I 1986 flyttede han til Kreditforeningens kontor i København, og siden da har han og hans familie boet i hovedstadsområdet. Idet Kjeld Jørgensen i 1993 fik posten som adm. direktør for Realkredit Danmark, hørte han til nøglefigurerne i forbindelse med fusionen med BG Bank i 1998 og med Danske bank i 2000. I den nye struktur efter fusionerne blev han bl.a. formand for bestyrelsen i Realkredit Danmark. Han valgte at gå på pension, da han sidste år fyldte 60. Og det fortryder han ikke: »Jeg har nu fået tid til at dyrke mine fritidsinteresser, og det nyder jeg. Jeg følger da stadig lidt med på sidelinien, men overhovedet ikke i samme omfang som før.«
Rocker- eller stesolidmodellen?
Slutningen af 1980’erne samt begyndelsen af 1990’erne var en bevæget tid for branchen og dermed også for Kjeld Jørgensen, der fik begrebet ’krisestyring’ tæt ind på livet. »Den økonomiske nedtur bevirkede, at mange huse kom på tvangsauktion, og den finansielle sektor mistede mange penge, så også vi måtte skære ned. Samtidig var der meget arbejde – på et tidspunkt administrerede vi cirka 3.000 ejendomme, hvis hidtidige ejere ikke længere var i stand til at betale,« husker han. Når han tænker tilbage på udviklingen af FlexLån, synes Kjeld Jørgensen, at det var en spændende tid, fordi Realkredit Danmark udviklede sig fra at have været en ret »tung« institution til at skulle begå sig i et foranderligt marked med internationalt præg: »I 1990’erne fik vi del i det længe ventede opsving. Lovgivningen blev liberaliseret, og denne liberalisering bragte en række nye konkurrenter på banen – bankerne. Bankerne pressede os på udlånssiden, og vi ville gerne tilbyde noget, der var lidt mere avanceret. Samtidig blev kapitalmarkedet – og dermed obligationsmarkedet – internationaliseret. Dengang jeg startede i branchen, var det almindeligt med konvertible, fastforrentede obligationer med 60 års løbetid. Det duede ikke længere, da vi i 1990’erne åbnede os mod et internationalt marked, der snarere efterspurgte 10- årige obligationer. Hvis vi ikke fandt på noget nyt, risikerede vi, at vi ad åre ikke ville kunne afsætte danske obligationer til udenlandske købere.« I en række andre lande havde man i mange år anvendt obligationer med svingende rente i forbindelse med bl.a. boligfinansiering. Og det havde vist sig, at den korte rente over tid er lavere end den lange rente. Så dybest set var det konkurrencesituationen og internationaliseringen, der satte produktudviklingen på skinner, mener Kjeld Jørgensen. Han fortæller med et lille smil: »Der var ikke mange markedsføringsfolk inde hos os, så vi lavede et rigtigt stykke ingeniørarbejde med betegnelser, der var uforståelige for menigmand – f.eks. den stadig anvendte finansieringsmodel F1, der i folkemunde blev til ’rockermodellen’, fordi den er til dem, der altid kan sove godt. En anden finansieringsform fik tilnavnet ’stesolidmodellen’ – til dem, der er mere nervøst anlagt.«
Kritisk omtale blev god reklame
Men produktudviklingen var ikke nok. Bevidst om den aggressive konkurrencesituation, valgte Realkredit Danmark at søge navnebeskyttelse for konceptet FlexLån. Så vidt Kjeld Jørgensen husker, er det første gang, at noget sådant er sket i den finansielle sektor. Og så kom al balladen i medierne: »Vore konkurrenter havde i pressen antydet, at vi med de nye lån lokkede forbrugerne ud i usikkerhed og uføre. At folk ikke vidste, hvad de gik ind til, hvis de valgte et FlexLån. Den megen omtale havde så den gode side, at det faktisk blev gjort ganske klart for folk, hvad de gik ind til! Og da vi så kom i gang med det nye produkt, lød der da heller ingen kritik af den rådgivning, forbrugerne fik hos bankerne, kreditforeningen eller ejendomsmæglerne. Så efter den hårde start viste det sig at gå udmærket.«