Ny fleksibel pensionsordning


Ny fleksibel pensionsordning

Dansk Ejendomsmæglerforening har indgået en aftale med Danica Pension, der tilbyder alle medlemmer en pensionsordning med markedets bedste produkter inden for pensionsopsparing og sundhedsforsikring.

Af Lene Dall Høgh, Danica Pension

»Vi valgte Danica Pension som samarbejdspartner, fordi de med deres landsdækkende distributionsnet og salgskorps kan garantere en høj kvalitetsservice for alle medlemmer af DE. Desuden har vi lagt vægt på, at alle medarbejdere får en personlig pensionsrådgiver, der i samråd med den enkelte kan sammensætte en pensionsordning, som tager højde for individuelle behov samt tidligere og nuværende pensioner, « siger direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening Palle Ulstrup. Et andet væsentligt argument for at vælge Danica Pension har ifølge Palle Ulstrup været, at alle indehavere med aftalen får tilknyttet en chefrådgiver, der har speciel kompetence inden for skatteoptimering af virksomheder ved generationsskifte. »Rådgivning om generationsskifte er relevant for mange af vores medlemmer, og derfor har vi også lagt vægt på, at vores samarbejdspartner har betydelig erfaring inden for dette område«, forklarer han. Palle Ulstrup fremhæver desuden, at den nye pensionsaftale med Danica Pension også styrker rådgivningen over for de medlemmer, der overvejer at nyde deres otium i udlandet: »Danica Pension har med Danske Bank i ryggen en mangeårig ekspertise med at planlægge udflytning fra Danmark. Aftalen giver derfor vores medlemmer nogle yderst kompetente samarbejdspartnere.«  

Fælles ordning

Palle Ulstrup er særligt tilfreds med, at den nye aftale med Danica Pension samler næsten hele ejendomsmæglerbranchen under samme pensionsudbyder, for dermed behøver den enkelte medarbejder ikke skifte pensionsselskab ved jobskifte inden for branchen. »Tidligere har det været en bekostelig og   ressourcekrævende affære at skulle flytte pensionsselskab ved jobskifte. Det problem er vi ude over nu,« siger DE’s direktør. Det er frivilligt for den enkelte indehaver,om man vil benytte den nye pensionsordning mellem Dansk Ejendomsmæglerforening og Danica Pension. Men har en indehaver først valgt ordningen, skal den tilbydes alle medarbejdere i butikken. Danica Pension vil i den nærmeste fremtid sende et brev om den nye aftale til samtlige indehavere. Har du spørgsmål til ordningen kan du ringe til chefkonsulent Keld Larsen, Danica Pension, på tlf. 4520 2279 eller chefkonsulent Carsten Krøldrup, Danica Pension, på tlf. 4520 2477.Du kan også læse mere om Danica Pension på www.danicapension.dk.