Udgave 6, Juni måned 2006

Formandens to minutter, Ejendomsmæglerne har et overraskende godt image, DE iværksætter informationskampagne, Generel tilfredshed med lovændring, Nye regler for ejendomsformidling, Disciplinærnævn for ejendomsmæglere, Kort nyt, Høegh flyver mod nye mål, Uafhængige skal sætte sig egne mål, Ejendomskortet som »selvhenter«, Det sagde DE, BoligFyn sparer tid med ny software, Jobbørsen, DE kurser 2006, Nyt fra foreningen, Boligsidens Top 2, Personalia, Styrelse og kredsformænd

Formandens to minutter

»Den ene gang efter den anden må vi høre,at nu har prisændringer atter fundet sted på uforklarlig baggrund – det vil sige,uden at cheføkonomerne kan forklare fænomenet.«


Ejendomsmæglere har et overraskende godt image

Ejendomsmæglere har et overraskende godt image – i hvert fald blandt de købere og sælgere, der har konkrete erfaringer med en ejendomsmægler. Det viser en ny undersøgelse, som DE har fået foretaget.


DE iværksætter informationskampagne

DE vil i den nærmeste fremtid iværksætte en informationskampagne, som dels skal forbedre ejendomsmæglernes image og dels skal afhjælpe nogle af de misforståelser, der som følge af uvidenhed kan opstå i forbindelse med en bolighandel. Det sker bl.a. på baggrund af den nye imageundersøgelse.


Generel tilfredshed med lovændring

For andet år i træk kommer der betydelige ændringer af ejendomsomsætningsloven. Baggrunden er desværre blæsten om branchen sidste sommer og efterår, men selvom det har været en hård politisk sæson, ser DE generelt positivt på resultatet.


Nye regler for ejendomsformidling

Folketinget har over to omgange vedtaget en række nye regler for ejendomsformidling. Artiklen gennemgår de væsentligste ændringer, der træder i kraft pr. 1. juli 2006. De øvrige lovændringer træder i kraft pr. 1. oktober og vil blive omtalt i bladet i september.


Disciplinærnævn for ejendomsmæglere

Med virkning fra 1. juli 2006 vil der blive oprettet et Disciplinærnævn for Ejendomsmæglere. Ordningen er inspireret af den tilsvarende disciplinærordning for revisorer, jf. lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.


Gør det selv-salget er på retur

Et stærkt stigende antal boligejere har droppet enhver tanke om gør-det-selv, når de vil sælge, skriver Jyllands-Posten. Sidste år skønnedes over 4.000 boligejere at spare på mægler-regningen ved bl.a. selv at stå for fremvisning af deres huse for interesserede købere og ved selv at stå for annoncering og udfærdigelse af diverse salgspapirer.


Dansk støtte til oprørte svenske mæglere

Der er dansk opbakning på vej til oprørte svenske ejendomsmæglere. Det Radikale Venstre og Dansk Ejendomsmæglerforening giver svenskerne ret i, at det er en handelshindring, at svenske ejendomsmæglere ikke må annoncere i Danmark, mens de danske mæglere har frit spil i Sverige.


Kritik af boligauktion på nettet

Forbrugerrådet er imod planerne hos auktionsfirmaet Bruun Rasmussen om at sælge boliger via åbne auktioner på nettet. Bruun Rasmussen – der ellers mest gør sig i salg af dyre malerier, møbler og kunstgenstande – går med planer om at købe sig ind i et ejendomsmæglerfirma for at kunne lade auktionshammeren falde over lejligheder, villaer og parcelhuse.


Økonomer gik galt i byen med huspriser

Husprisernes fortsatte himmelflugt er kommet totalt bag på økonomer fra banker, interesseorganisationer og andre steder. Selv de økonomiske vismænd er – skriver Berlingske Tidende – blevet fanget på et helt galt ben, da de sidste efterår skød på, hvor meget et typisk dansk hus ville stige i pris i år.


Intet overblik over kommunalt ejendomssalg

Ude i de danske kommuner arbejder lokalpolitikerne på fuld kraft med at gennemføre de kommunesammenlægninger, der skal træde i kraft om godt et halvt år. Men først nu er politikerne ved at skaffe sig et overblik over, hvor mange kommunale bygninger, der bliver brug for i fremtiden.


Høegh flyver mod nye mål

Rolf Høegh – der lige har rundet de 60 – har forladt Brancherådet som repræsentant for de uafhængige mæglere. Mens mange i hans alder vælger at trappe ned eller ligefrem gå på efterløn, har han valgt at starte et helt nyt forretningsområde op, nemlig en udlandsafdeling i place2live.


Uafhængige skal sætte sig egne mål

Brancherådets nye medlem Pernille Sams ser frem til at komme i gang med arbejdet som repræsentant for de uafhængige ejendomsmæglere. Hun mener, at de uafhængige skal sætte deres egne mål – og ikke konkurrere på kædernes vilkår.


Ejendomskortet som »selvhenter«

Når man skal indhente matrikelkort, kan der spares tid og penge ved i stedet at hente Kort & Matrikelstyrelsens Ejendomskort samt ejendomsoplysninger via Realkreditnettets hjemmeside.


Det sagde DE

Cheføkonom Thomas Torp i en artikel om ejendomsmæglerkæden Base 1 – til Ekstra Bladet den 11. maj: »En statsautoriseret mægler skal leve op til en række faglige og uddannelsesmæssige krav samt have mindst to års erfaring med ejendomshandel. Det er for at sikre kunderne en kompetent og tryg sagsbehandling. Derfor kan vi ikke have, at vores medlemmer ikke overholder loven. Er det tilfældet, vil det få konsekvenser. «


BoligFyn sparer tid med ny software

Den nye version til Boligpræsentation er mere funktionel og logisk opbygget. For BoligFyn har det betydet, at det nu er langt hurtigere at få en sag gjort salgsklar til præsentation på hjemmesiden.


Tilbage til oversigten