Ingen bankpakke-penge til boligkøberne
Bankpakke II har ikke øget bankers og realkreditinstitutters villighed til at låne penge ud i forbindelse med bolighandler. Det fastslår 80 pct. af ejendomsmæglerne i en ny undersøgelse. En tredjedel af alle potentielle bolighandler går direkte i vasken, fordi køberne ikke kan skaffe finansiering.
Af Lise Westphal – Illustration: Stephan Nielsen
Når antallet af bolighandler fortsat er så lavt, som vi ser det i øjeblikket, skyldes det ikke manglende interesse blandt køberne. Derimod skyldes det i høj grad, at kommende boligkøbere har svært ved at få lov til at låne penge til en bolig, som de ellers har råd til. Det vurderer landets ejendomsmæglere ifølge en stor undersøgelse, som DE har foretaget blandt sine medlemmer. Over 80 pct. af ejendomsmæglerne svarer således klart nej til spørgsmålet om, hvorvidt Bankpakke II har bidraget positivt til udviklingen på ejendomsmarkedet via øget kreditvillighed i pengeinstitutterne. Kun 6 pct. af mæglerne mener, at situationen er blevet bedre. Bankpakke II – også kaldet kreditpakken – blev til ved en politisk aftale mellem hovedparten af partierne i Folketinget i januar i år. Formålet med pakken var netop at undgå en situation, hvor private og virksomheder ikke kan låne penge. Med kreditpakken fik penge- og realkreditinstitutter således mulighed for at søge om kapitaltilskud fra staten, og regeringen har afsat godt 100 mia. kr. til formålet, hvoraf 25 mia. kr. var øremærkede til realkreditinstitutterne. I skrivende stund er kun godt halvdelen af pengene blevet brugt, og fristen for at søge om kapitaltilskud udløber med udgangen af denne måned. E jendomsmæglerne er da heller ikke imponerede over virkningerne af bankpakken. I undersøgelsen oplyser DE’s medlemmer således, at gennemsnitligt 30 pct. af forretningsstedernes potentielle handler i de sidste tre måneder ikke er blevet til noget specifikt på grund af pengeinstitutternes manglende kreditvillighed.
Forventet resultat
DE’s formand, Steen Winther-Petersen, udtrykker bekymringover undersøgelsens resultat – men glæder sig samtidig over,at tallene nu foreligger sort på hvidt.”Undersøgelsens konklusioner stemmer desværre heltoverens med, hvad vi havde forventet. Det har fra begyndelsenværet vores fornemmelse, at dette ikke ville have nogen somhelst effekt på boligmarkedet – men i februar besluttede vi osfor at spørge medlemmerne i en større undersøgelse, idet viofte blev mødt med argumentet om, at vi ikke havde validedata på denne fornemmelse. Det har vi så nu,” siger han.S teen Winther-Petersen henviser til, at foreningen har gennemførtundersøgelsen ad tre omgange – i februar, marts ogapril – med stort set enslydende resultater og hver gang meddeltagelse af mellem godt 540 og 690 ejendomsmæglere,alle indehavere eller forretningsbestyrere.”Dermed er det et overbevisende vidnesbyrd om, hvordansituationen ser ud rundt omkring i landet,” fastslår formandenog bemærker, at også Dansk Industris medlemsvirksomhederlandet rundt har klaget deres nød:”Det står så i skærende kontrast til bl.a. udsagn fra finanssektoren,der for nylig bekendtgjorde, at man har en udlånskrise,idet ingen vil låne de mange penge, man står klar med.Et eller andet sted går noget grueligt galt!”
Dybt betænkeligt
DE’s formand opfordrer derfor også den konservative økonomi-og erhvervsminister, Lene Espersen, til at gøre nogetved problemet:”Bankerne sidder tydeligvis på deres hænder. Og da boligmarkedeter så vigtigt for dansk økonomi, er det dybt betænkeligt,at der fortsat er tale om denne manglende villighed tilat udlåne penge,” siger han og fortsætter:”I en tid, hvor arbejdsløsheden er stigende, er der jo ogsåparadoksalt, at mobiliteten i den grad hæmmes. Samfundethar netop brug for, at arbejdstagerne kan flytte derhen, hvorarbejdet er. Derfor må ministeren gøre noget ved sagen.”Har DE noget løsningsforslag til regeringen?”Hvis regeringen påregner at give yderligere støtte til denfinansielle sektor, så bør der afsættes et vist beløb til forbrugerneslåntagning. Vi forholder os jo ikke til, hvad pengeneskal koste. De er blevet dyrere, men det hindrer vel ikkeudlån.M an kunne også overveje at genoplive en model à laHypoteksbanken fra 1950’erne, hvor der blev ydet statslån iforbindelse med ejendomsaktiviteter – alternativt en ordning,hvor staten garanterede for en del af finansieringenmod en præmie. Det ville selvfølgelig have været heltutænkeligt for få år siden, men vi kan jo se, at statentræder ind på scenen overalt i verden lige i øjeblikket”.
Fakta om Bankpakke II
- Bankpakke II – også kaldet kreditpakken – blev til ijanuar 2009 ved en politisk aftale mellem regeringen,Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF, DeRadikale og Liberal Alliance.
- Formålet med pakken er at modvirke, at der opståren kreditklemme, hvor private og virksomheder ikkekan låne penge i penge- og realkreditinstitutter.
- Med kreditpakken får penge- og realkreditinstituttermulighed for at søge om kapitaltilskud fra staten.Der er tale om lån i form af såkaldt hybrid kernekapital,som skal forrentes og tilbagebetales.
- Da kreditpakken blev offentliggjort, skønnede regeringendet samlede kapitalindskud til ca. 100 mia. kr.,hvis alle kreditinstitutter benytter tilskuddet fuldtud. Heraf skulle 75 mia. kr. gå til banker og 25 mia.kr. til realkreditinstitutter. Indtil videre er der kunsøgt 50 mia. kr. fra bankpakken.
- Fristen for at søge kapitaltilskud fra staten udløbermed udgangen af juni måned.
Kilde: Børsen