Fremtidens forening er født
Dansk Ejendomsmæglerforening skal være mere enkel, gennemsigtig, demokratisk og engagerende for medlemmerne. Det bliver den nu, efter at de delegerede har vedtaget en omfattende omlægning af foreningens vedtægter. DE’s nye organisation og demokratiske opbygning afspejler i højere grad den branche, som foreningen repræsenterer.
Tekst: Lise Westphal – Foto: Poul Rasmussen
Med vedtagelsen af en ny medlemsstruktur i 2007, en ny kontingentstruktur samt en ny mission og vision i 2008 tog Dansk Ejendomsmæglerforening et par væsentlige skridt i retning af en mere tidssvarende organisation. På delegeretmødet den 21. maj var tiden kommet til at bringe den politiske struktur på linje med de tidligere gennemførte ændringer: ”Over de seneste år har vi moderniseret foreningen, således at den i dag består af virksomheder. Vi har altså fjernet os fra at være en dimittendforening, hvor alene den personlige autorisation var det samlende element, til at det er virksomhederne, der er vores medlemmer. Det var en nyskabelse. Nu er tiden kommet til at tage det sidste skridt,” sagde formand Steen Winther- Petersen. O g dette sidste skridt blev taget, da de 75 stemmeberettigede delegerede enstemmigt vedtog et omfattende forslag fra styrelsen om ændringer af DE’s vedtægter.
Delegerede erstattes af et repræsentantskab
Med vedtagelse af forslaget besluttede de 75 stemmeberettigede delegerede reelt at afskaffe sig selv. I foreningens nye politiske struktur bliver delegeretforsamlingen nemlig erstattet af et mindre repræsentantskab på 48medlemmer. Til gengæld er enhver ideom at nedlægge kredsene nu blevetskrinlagt:”Kredsene vil leve videre i bedste velgående,og de vil endda få både mereselvbestemmelse og mere indflydelse,”sagde DE’s direktør Henrik Dahl Sørenseni forbindelse med sin gennemgangaf den nye struktur.A ntallet af repræsentantskabsmedlemmerfordeles mellem kredsene efterkontingentbetaling, og stemmefordelingeni repræsentantskabet fordelesligeledes efter kontingentbetaling (seeksempel på fordeling af medlemmer ifaktaboksen på modstående side).K redsformændene er fødte medlemmeraf repræsentantskabet, mens deøvrige medlemmer vælges i kredsenepå generalforsamlinger rundt omkring ilandet. Alle, der personligt er medlem afDE, kan vælges til repræsentantskabet,uanset om man er indehaver eller ansat.Hidtil har der været reserveretsærlige pladser i kredsbestyrelserneog i delegeretforsamlingen til ansatte.Dette ophæves med de nye regler. Tilgengæld kan ethvert personligt medlemaltså vælges.
Stemmeretten tilkommer virksomhederne
Kredsene bestemmer selv, hvor mangekredsbestyrelsesmedlemmer, de vilhave – dog skal der minimum være fire,inklusive formanden.Det er et krav, at kredsformanden erforretningsindehaver, men ellers erethvert personlig medlem som udgangspunktvalgbar til kredsbestyrelsen.Kredsene kan imidlertid selv fastsættenærmere kriterier for valgbarhed tilkredsbestyrelsen.”Stemmeretten til kredsgeneralforsamlingentilkommer den enkelte medlemsvirksomhed,der selv bestemmer,hvem der skal udøve stemmeretten.Der skal dog være tale om personer,der personligt er medlemmer af DE,”understregede Henrik Dahl Sørensen.M edlemsvirksomheden tildelesfremover stemmer i forhold til virksomhedenskontingentbetaling til DE – ogikke som nu, hvor det er antallet afforretningssteder, der er afgørende.
Ny ”ministerie-model”
DE’s styrelse vil fremover blive benævntsom en ”bestyrelse”, og den vil fortsatbestå af en formand og fem medlemmer.F ormanden og de øvrige medlemmeraf bestyrelsen vælges af repræsentantskabet.Ethvert personligt medlem afDE er valgbart til bestyrelsen, dog erdet et krav, at formanden – akkurat somi dag – skal være forretningsindehaver.S amtidig vil samarbejdet mellemDE’s bestyrelse og kredsbestyrelsenblive udvidet og styrket ved at erstattestyrelsesrådet med en såkaldt ”ministerie-model”.For eksempel kan man – opridsedeHenrik Dahl Sørensen – forestille siget ”Statsministerium”, som vil bestå afformanden for DE og de otte kredsformændog have til opgave at diskutereoverordnede politiske emner. Der skalvære et ”Uddannelsesministerium”,som vil bestå af et bestyrelsesmedlemmed ansvar for DE’s uddannelsesaktivitetersamt et kredsbestyrelsesmedlemfra hver kreds, der får uddannelse somsit ansvarsområde. Lige som man kanforestille sig et ”Økonomiministerium”med deltagelse af et bestyrelsesmedlemfor DE’s økonomi samt ottekredsbestyrelsesmedlemmer med økonomiansvar(i praksis kredskasserne).Og en slags ”Indenrigsministerium”,der primært skal beskæftige sig medforeningens medlemmer etc.”’Ministerie-modellen’ er en arbejdstitel,som vi har anvendt, indtil vi finderpå noget bedre. Det er en samarbejdsmodel,inspireret fra det politiske liv,hvor ansvars- og fagområder er samlet– men uden en tung struktur, som detkendes fra det offentlige. Det klareformål er at give kredsbestyrelsernemere indflydelse i forhold til i dag,hvor alene kredsformændene mødesmed DE’s ledelse fire gange årligt. Detbetyder imidlertid ikke, at den traditionelleinformation til foreningens højestemyndighed, fremover repræsentantskabet,bliver nedprioriteret,” understregerdirektøren. For eksempel kan man – opridsede Henrik Dahl Sørensen – forestille sig et ministerium for politik, et for efteruddannelse, et for økonomi, og et slags ”Indenrigsministerium”, der primært skal beskæftige sig med foreningens medlemmer.
Lang og grundig proces
Derudover vedtog delegeretforsamlingen en række øvrige ændringer i foreningens vedtægter og dermed var afslutningen på et års arbejde med DE’s nye struktur en realitet. Det seneste halve år har foreningens direktion og styrelse været på ”road show” i de forskellige kredse – på både bestyrelses- og medlemsmøder – for at lytte og forklare. ”Det har været en god proces – lærerig for alle involverede og dejlig for styrelsen, der har vist sit ansigt i forhold til medlemmerne,” sagde Steen Winther-Petersen. ”Den nye politiske struktur afspejler en ny tid, hvor virksomhedens størrelse, og dermed betalinger til fællesskabet, også skal afspejle indflydelsen for den pågældende. Princippet anvendes i en række organisationer vi kan sammenligne os med, og vi har fundet, at det er en rigtig vej at gå. Det glæder os at have fået lydhørhed for synspunktet,” lød det fra en tilfreds formand.
Ny politisk struktur
Ændringerne i hovedtræk:
- Stemmeretten tilkommer fremover virksomheden.
- Stemmevægten ændres fra antallet af forretningssteder til kontigent.
- De særlige pladser i kredsbestyrelse og delegeretforsamling ophæves.
- Til gengæld kan ethvert personligt medlem – altså også ansatte – vælges.
- Delegeretforsamlingen erstattes af et mindre repræsentantskab.
- Kredsbestyrelsesmedlemmer er ikke længere pr. automatik også medlemmer af repræsentantskabet.
- Samarbejdet mellem bestyrelse og kredsbestyrelse styrkes gennem en ”ministeriemodel”.
Repræsentantskabet
Eksempel på fordeling af medlemmer i DE’s fremtidige repræsentantskab i forhold til den samlede kontingent betaling i de enkelte kredse – pr. 1. januar 2010:
1. kreds (1.197.753 kr.) 12
2. kreds (569.572 kr.) 5
3. kreds (634.419 kr.) 6
4. kreds (391.903 kr.) 4
5. kreds (466.245 kr.) 5
6. kreds (396.590 kr.) 4
7. kreds (658.131 kr.) 6
8. kreds (616.759 kr.) 6