Bytte-bytte renter


Bytte-bytte renter

Begrebet ”renteswaps” er ved flere lejligheder dukket op i den seneste tids debat om problemerne på andelsboligmarkedet. Men hvad er de egentlig for nogle, de der ”swaps”?

Af Lars Riise og Jack Skov, statsaut. revisorer, Deloitte

Swap er et af de engelskeord som i finansiel henseendeogså er blevet en del af detdanske sprog. Ordet swapbetyder ”at bytte”.Vi vil i denne artikel primært redegørefor, hvad en renteswap er, samtforklare mekanismerne og forholdeneomkring en renteswap. Artiklen omhandlerikke den regnskabsmæssigeeller skattemæssige behandling, mendisse forhold forklares i en anden artikeli dette blad. Inden vi går videre, skal vidog lige have defineret en swap.

Anvendes typisk ved styring af risici

Der findes både rente- og valutaswaps.Rente- og valutaswaps er to forskelligefinansielle produkter, idet der i det eneprodukt ”byttes” renter, hvorimod der idet andet ”byttes” valuta. En renteswapgiver således mulighed for at bytte envariabel rente til en fast eller en fastrente til en variabel, og en valutaswapgiver mulighed for at bytte f.eks. USDtil EUR.R ente- og valutaswaps anvendestypisk ved styring af risici. Eksempelvisoptages et variabelt forrentet lånved køb af en ejendom, og samtidighermed byttes den variable rente tilen fast ved indgåelse af en renteswap.Renteswappen handles uafhængigt afdet optagede lån.

En aftale mellem to parter

En renteswap er en aftale mellem toparter, hvor den ene part modtager envariabel rente i en given periode mod atbetale en fast rente i en given periodeeller omvendt. Således ses det typisk,at virksomheder omlægger lån fra envariabel rente til en fast rente for atsikre sig mod udsving i rentebetalingerne.Udover renten aftales også hovedstolog løbetid på renteswappen, hvorS hovedstolen enten kan være fast ellerløbende afdrages. Dermed bliver detmuligt at aftale en renteswap, somfuldkommen matcher de underliggendebetalinger på f.eks. et optaget lån.De løbende pengestrømme bestårudelukkende af rentebetalinger indenfor de aftalte terminer. Såfremt deaftalte betalingsterminer på lånet ogpå renteswappen sker samtidig, vilder typisk ske en nettoafregning. Ieksemplet ovenfor, hvor der indgås enrenteswap for at sikre en fast rente, vilvirksomheden betale renten til långiverfor det variabelt optagede lån. Samtidighermed modtager virksomheden fra sitpengeinstitut det afregnede rentebeløbmod at betale en fast rente til pengeinstituttet.Dette illustreres i Figur 1.Pengeinstituttet i Figur 1 har andrevirksomheder, det handler med, somønsker at bytte en fast rente til envariabel. Dermed bliver banken mellemledmellem to virksomheder ogtager sig betalt for dette. Pengeinstituttetafdækker således sine risici ved atindgå modsatrettede renteswaps medforskellige virksomheder.

Værdiudsving i renteswap

Vi vil ikke gå i detaljer med værdifastsættelsenpå en renteswap. Det er dogvigtigt at være opmærksom på, at enrenteswap har en markedsværdi, somafhænger af renteniveauet. Dermedkan markedsværdien på renteswappengå både op og ned. Har en virksomhedindgået en renteswap, hvor der byttesvariabel rente til fast rente på et underliggendelån, vil et fald i renteniveau betyde, at markedsværdien af renteswappen falder. Dette kan medføre, at såfremt virksomheden vil afvikle sin indgåede renteswap, at den skal betale penge for at komme ud af renteswappen med pengeinstituttet. Det aftales typisk med pengeinstituttet, at såfremt markedsværdien falder til et vist niveau, vil pengeinstituttet tage kontakt til virksomheden for eventuelt at sikre mod tab.

Eksempel

En virksomhed køber en ejendom for 10 mio. kr. og optager et variabelt forrentet lån på 10 mio. kr. til finansiering af købet. Renten fastsættes efter CIBOR 3 måneders renten. Samtidig hermed indgår virksomheden en renteswap, som bytter renten fra variabel til fast samt følger samme tilbagebetalingsperiode og hovedstol på lånet. L ånet tilbagebetales med rente og 250 t.kr. hvert kvartal over 10 år, og den faste rente på swappen udgør 5 pct. CIBOR udgør i første kvartal af tilbagebetalingsperioden 2 pct. Der tages i eksemplet ikke højde for en margin til pengeinstituttet. Virksomheden betaler således – som illustreret i Figur 2 – efter første kvartal 125 t.kr. i rente til pengeinstituttet og modtager 50 t.kr. fra pengeinstituttet. Herudover betaler virksomheden en ydelse til långiver på 300 t.kr. hvoraf de 250 t.kr. er afdrag. Typisk vil der blot blive afregnet 75 t.kr. til pengeinstituttet – nettoafregning. Vi håber, at denne artikel har givet et lille indblik i, hvordan mekanismerne er i en renteswap og henviser til artiklen på side 14 for en gennemgang af den regnskabsmæssige og skattemæssige behandling af swaps.