Andelsboliger er værdisat for lavt


Andelsboliger er værdisat for lavt

Tusindvis af danske andelsboliger kan let stige ganske betydeligt i værdi – i mange tilfælde med 50 procent eller endnu mere. Og da værdien af andelsboliger nu kan belånes, er det af stor betydning. Det viser en undersøgelse fra Andelsportalen.dk, som drives af AB Gruppen, og som servicerer landets andelshavere og andelsboligforeninger med rådgivning, nyheder på boligmarkedet og arbejdsopgaver i udbud. De har undersøgt vurderingen af 100 danske andelsboligforeninger og fundet ud af, at hele 70 pct. af foreningerne benytter den offentlige vurdering til at fastsætte værdien. På den måde går de helt glip af store værdistigninger på ejendomsmarkedet: »Hvis andelsforeningerne ændrer vurderingsprincip fra den offentlige vurdering til en valuarvurdering, er der store penge at hente. En valuarvurdering vil sige, at en ejendomsmægler eller særlig ekspert sætter en realistisk pris på boligen, og den ligger i disse år typisk langt over den offentlig vurdering,« siger direktør Martin Borgstrøm fra Andelsportal.dk til Berlingske Tidende.