Partnerselskaber – fordele og ulemper

Partnerselskaber – fordele og ulemper

Partnerselskabet er i mange tilfælde et bedre valg end f.eks. aktieselskabet, kommanditselskabet eller interessentskabet. Selskabsformen bør ikke mindst overvejes i forbindelse med opstart af ny virksomhed, virksomheder med passive deltagere, generationsskifte og liberale erhverv.

Af statsaut. revisor Merete Kjær Buchgreitz, KPMG' branchegruppe for Ejendom og Entreprise

Partnerselskaber er ikke særligt udbredt i Danmark, hvilket kan skyldes manglende kendskab til selskabsformen. Der er kun indregistreret cirka 125 partnerselskaber i Danmark, og det til trods for at selskabsformen har eksisteret siden 1800-tallet og blev omfattet af dansk lovgivning første gang i forbindelse med den første aktieselskabslovs tilblivelse i 1917. Partnerselskabet er i mange tilfælde et bedre valg end f.eks. aktieselskabet, kommanditselskabet eller interessentskabet. Fra den 1. juli 2006 bliver det muligt for autoriserede ejendomsmæglere at drive forretning i partnerselskabsformen. Formålet med denne artikel er derfor at udbrede kendskabet til partnerselskabet ved at give en introduktion til selskabsformens selskabsretlige og skattemæssige karakteristika, samt dens fordele/ ulemper og anvendelsesområde. Partnerselskaber – karakteristika Partnerselskabet kan populært siges at være en krydsning mellem et aktieselskab og et kommanditselskab. I selskabsretlig henseende er det aktieselskabslovens bestemmelser, der regulerer selskabet. I skattemæssig henseende fungerer partnerselskabet som et kommanditselskab, hvilket indebærer, at selve partnerselskabet ikke bliver beskattet, men beskatningen i stedet sker hos selskabsdeltagerne.

Selskabsretlige forhold

I 1996 blev der foretaget en lovændring i aktieselskabsloven, hvorved betegnelsen partnerselskab blev introduceret. Grundlæggende er partnerselskabet et kommanditselskab. Det indebærer, at der er tale om et personselskab, og at der skal være to typer af selskabsdeltagere i selskabet:

  • en komplementar, der hæfter personligt for selskabets gæld, og
  • en eller flere kommanditaktionærer, der alene hæfter med deres indskud.

De selskabsretlige regler, der gælder for personselskaber (interessentskaber og kommanditselskaber) er ikke reguleret ved lov i Danmark. For at undgå, at partnerselskabet kan anvendes til omgåelse af Aktieselskabsloven, er det bestemt i Aktieselskabsloven § 173, at lovens regler for aktieselskaber tillige gælder for partnerselskabet »med de fornødne lempelser«. Det vil sige, at Aktieselskabslovens regler vedrørende eksempelvis registrering, selskabskapital, ledelse og generalforsamling, finder anvendelse på et partnerselskab. Partnerselskab kan forkortes P/S. Et partnerselskab kan også anvende betegnelsen »kommanditaktieselskab «. Deltagerne i partnerselskabet tegner kommanditaktier. De tegnede aktier skal indbetales fuldt ud. Minimumskapitalen udgør 500.000 kr. Kommanditaktionærerne hæfter alene med den tegnede og indskudte aktiekapital. Dette svarer til rammerne for stiftelse af et aktieselskab. Herudover skal der deltage mindst en komplementar, som det kendes fra kommanditselskaber. Komplementaren hæfter med hele sin formue for partnerselskabets forpligtelser. Komplementaren kan være en fysisk eller juridisk person. Som komplementar indtræder ofte et anpartsselskab med en kapital på kun 125.000 kr. I et partnerselskab gælder de samme regler om beskyttelse af egenkapitalen, som gælder for aktieselskaber. Dette indebærer, at kommanditaktionærerne ikke løbende kan hæve penge i selskabet. Såfremt kommanditaktionærerne arbejder i selskabet, kan de dog løbende få udbetalt gage. Der kan udloddes udbytte efter samme system, som kendes fra aktieselskaber. Ledelse og generalforsamling i et partnerselskab er underlagt de samme regler, som gælder for aktieselskabet. Dette indebærer, at der på generalforsamlingen skal vælges en bestyrelse på mindst tre medlemmer. Bestyrelsen skal ansætte én eller flere direktører.

Beskatningsmæssige forhold

I skatteretlig henseende behandles partnerselskabet som et almindeligt kommanditselskab, hvilket indebærer, at de skattepligtige indtægter, der oparbejdes i selskabet, fratrukket fradragsberettigede omkostninger beskattes hos selskabsdeltagerne. Den enkelte deltager i partnerselskabet beskattes af den andel af selskabets driftsresultat, som den pågældende i henhold til deltagernes indbyrdes aftale skal modtage. Denne fordeling kan enten være bestemt af ejerandel eller omfanget af arbejdsindsats i partnerselskabet. Et eventuelt skattemæssigt underskud fra deltagelsen i partnerselskabet kan modregnes i deltagerens øvrige virksomhedsindkomst eller personlige indkomst. Der kan dog ikke foretages fradrag for underskud, der overstiger deltagerens hæftelser mv. Til styring heraf føres en »fradragskonto« svarende til den, der kendes fra kommanditselskaber. Fysiske personer kan anvende virksomhedsordningen på indkomst fra partnerselskabet. Der opnås dermed fuld fradragsværdi for partnerselskabets renteudgifter, ligesom opsparet overskud kun beskattes med 28 pct. Ved handel med kommanditaktier og komplementarandele er der i skattemæssig forstand tale om overdragelse af ideelle andele af partnerselskabets aktiver og passiver på samme måde, som når der handles andele i kommanditselskaber og interessentskaber. Tilsvarende gælder det, at hvor der optages en ny investor som kommanditaktionær (eller komplementar) i et partnerselskab, anses de øvrige deltagere i skattemæssig henseende for at have afstået en brøkdel af deres ideelle andel af selskabets aktiver/passiver til den indtrædende selskabsdeltager.

Regnskabsmæssige forhold

Ifølge Årsregnskabsloven skal partnerselskabet aflægge revideret årsrapport efter samme regelsæt som gælder for aktieselskaber (regnskabsklasse B eller C). Årsrapporten adskiller sig fra aktieselskabets årsrapport ved, at selskabsskat og udskudte skatteforpligtelser ikke indgår, som følge af, at partnerselskabet ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Kommanditaktiekapitalen og de reserver, der knytter sig hertil, fremgår af årsrapporten på tilsvarende vis som det kendes fra aktieselskaber. Komplementarens eventuelle kapitalindskud bør vises særskilt under egenkapitalen.

Fordele og ulemper ved partnerselskabet

Partnerselskabet har en række lighedspunkter med såvel kommanditselskabet som aktieselskabet – eller sagt på en anden måde – en mellemting mellem aktieselskabet og kommanditselskabet. Derfor vil partnerselskabet ofte være et alternativ til disse selskabsformer. Partnerselskabet bør derfor overvejes hver gang, der påtænkes etableret et aktieselskab eller et kommanditselskab. Partnerselskabet bør vælges frem for aktieselskabet, når ét af følgende forhold tillægges betydelig vægt:

  • Beskatning hos deltagerne
  • En eller flere deltagere kan være komplementar med heraf følgende rettigheder og pligter.


Partnerselskabet bør vælges frem for kommanditselskabet, når ét af følgende forhold tillægges betydelig vægt:

  • Partnerselskabets lovmæssige regulering i aktieselskabsloven
  • Kommanditselskabets mindre gode image.

Partnerselskabets fordele

  • I partnerselskaber beskattes såvel komplementarerne som kommanditaktionærerne efter personselskabsreglerne. Underskud kan straks modregnes i den enkelte deltagers personlige indkomst, anden virksomhedsindkomst eller en overskydende del i ægtefælles indkomst. Partnerselskabet kan dermed anvendes ved projekter, hvor deltagerne nyder godt af de skattemæssige fordele, som er knyttet til anvendelse af personselskaber.
  • De selskabsretlige regler, der gælder for partnerselskaber, er reguleret ved lov i Aktieselskabsloven. Regelsættet er velkendt, hvorfor partnerselskabet i forhold til kommanditselskabet har lettere ved at tiltrække investorer og kreditgivere.
  • Aftalefriheden er betydeligt større end i aktieselskaber, idet vedtægterne giver mulighed for en stor frihed til at aftale forholdet mellem komplementaren og kommanditaktionærerne. Komplementaren kan via vedtægterne sikre sig vidtgående indflydelse. Samtidig stilles der ikke noget krav til komplementarens kapitalindskud. I aktieselskaber er der snævre grænser for, hvorledes der kan ske forvridning i forholdet mellem indskud og indflydelse. Disse begrænsninger gælder ikke i forholdet mellem kommanditaktionærerne og komplementarerne i partnerselskabet.
  • Krav om indbetaling af minimumskapital på 500.000 kr. er med til at øge partnerselskabets kreditværdighed. Selskabsformen er kendt inden for EU, og fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indhentes selskabsoplysninger som for aktieselskaber.
  • Det indskud, en komplementar foretager, er ikke bundet i partnerselskabet. Indskuddet indgår på en almindelig kapitalkonto som i et interessentskab eller kommanditselskab. Sammenlignet med kommanditselskabet er der ingen forskel i komplementarens adgang til at hæve midler ud af selskabet. Partnerselskabet er således en meget velegnet selskabsform når et selskab er karakteriseret ved at enkelte deltagere er »hovedmænd « (komplementarer) i selskabet, mens andre deltagere (kommanditaktionærer) har en mere passiv rolle som investorer.

 

Partnerselskabets ulemper

  • Manglende udbredelse af partnerselskaber kan være en ulempe, idet omgivelserne ikke har det fulde kendskab til regelsættet, der regulerer partnerselskabet.
  • Kommanditaktionærerne deltager i partnerselskabet via aktier. Det betyder, at der kun kan udloddes udbytte til kommanditaktionærerne efter de samme regler som gælder for aktieselskaber. Kommanditisterne i et kommanditselskab er ikke omfattet af samme begrænsning i adgang til at modtage udbetalinger fra egenkapitalen, og kan foretage hævning fra kommanditselskabet på samme måde som interessenter i et interessentskab.
  • Ved salg af aktier i partnerselskabet er opgørelsen af beskatningsgrundlaget mere omfattende end ved salg af aktier i et aktieselskab. Ved salg afstås ideelle andele af aktiver og passiver i partnerselskabet, og i overdragelsesaftalen skal salgssummen fordeles på andelen af partnerselskabets enkelte aktiver og passiver. Problemstilling identisk med den, der gælder ved salg af kommanditanparter.

Partnerselskabets typiske anvendelsesområder

I følgende situationer bør selskabsformen overvejes:

  • Opstart af ny virksomhed
  • Virksomheder med passive deltagere
  • Generationsskifter
  • Virksomheder med mange deltagere, f.eks. liberale erhverv.

Nystartede virksomheder oplever tit underskud i de første år. Ved et partnerselskab kan delta- gerne modregne dette underskud i anden indkomst. I virksomheder, hvor nogle deltagere tager aktiv del i driften, mens andre er passive investorer, kan partnerselskabet tilbyde den mulighed at give de to grupper af deltagere forskellige rettigheder og pligter. De aktive deltagere kan have status som komplementar og dermed have udvidede beføjelser,samtidig med at de hæfter ubegrænset. Modsat kan de passive deltagere hæfte begrænset med at deltage som kommanditaktionærer. De passive investorer kan også være interesseret i at skyde penge i en underskudsgivende udviklingsvirksomhed, såfremt de kan få fradrag for underskuddene og et evt. tab ved lukning af virksomheden. Ved generationsskifter og køb af virksomheder indebærer partnerselskabet den fordel, at det via brug af virksomhedsordningen bliver lettere at afvikle og forrente lån optaget ved køb af virksomheden. Liberale erhverv er ofte karakteriseret ved, at der er en større ejerkreds bag virksomheden, og at ejerne samtidig er beskæftiget i virksomheden. Drives sådanne virksomheder som aktieselskaber, kan det være byrdefuldt at skulle finansiere aktieinvesteringen med personlige lån, der skal forrentes og afdrages med lønindkomst, der er beskattet med op til cirka 63 pct. Etableres virksomheden i stedet i et partnerselskab, opnår deltagerne fuld fradragsværdi for de renter, der betales på de optagne lån. Samtidig kan lånene afdrages med fremtidig indkomst, der alene er beskattet med en foreløbig virksomhedsskat på 28 pct. gennem anvendelse af virksomhedsskatteordningen. Deltagere i liberale erhverv betaler ofte en goodwill i forbindelse med indtræden i virksomheden. Erhverves denne goodwill i form af betaling af merværdi ved køb af aktier i et aktieselskab, kan der ikke skattemæssigt afskrives på goodwill beløbet. Ved et senere salg af aktien kan merværdien dog modregnes i avanceopgørelsen. Drives virksomheden i stedet i partnerselskab, vil merværdien (goodwill) ved køb af kommanditaktierne blive skattemæssigt afskrivningsberettiget.

Afslutning

Generelt bør partnerselskaber overvejes, hver gang der påtænkes etableret et aktieselskab, kommanditselskab eller interessentskab. Kombinationen af de kendte aktieselskabsretlige rammer med en beskatning hos deltagerne må siges at være en kombination, der giver »det bedste fra to verdener«. Et korrekt valg af selskabsform nødvendiggør inddragelse af såvel revisor som advokat.