Danskerne sætter formuer i sommerhuse


Danskerne sætter formuer i sommerhuse

Pensionspenge og friværdier fra det øvrige ejendomsmarked sættes i stigende omfang i sommerhuse. I visse dele af landet er antallet af handler steget med 50 pct., viser nye tal fra Realkreditrådet. Danskerne kaster sig for tiden over sommerhuse i Nordsjælland, langs den jyske vestkyst eller andre attraktive steder med glubende appetit – hvilket har udløst prishop på op mod 14 pct. flere steder, samtidig med at antallet af handler er øget med 50 pct. i landets mest eftertragtede områder. Og det sker endda i et efterår, hvor salget af fritidshuse normalt plejer at gå lidt ned i gear. Det er de hårdt pressede aktier og enorme skattefrie gevinster på huse og lejligheder, der fyrer op under lysten til at få et sommerhus, påpeger flere eksperter over for Berlingske Tidende.