Langsommelig tinglysning koster dyrt


Langsommelig tinglysning koster dyrt

Lang behandlingstid på flere tinglysningskontorer betyder at boligejere, som handler hus eller omlægger lån, har store ekstra udgifter. I nogle egne af landet – ikke mindst i Nordsjælland – kan det tage op mod 28 arbejdsdage at få en tinglysning behandlet, mens loven siger, at det højst må tage ti. Ifølge kommunikationschef i Nykredit, Henrik Hougaard, koster det boligejerne op mod 2.500 kr. i ekstra udgifter til kurssikring og garantier.Vicedirektør i Domstolsstyrelsen, Henrik Hasseris, indrømmer over for Berlingske Tidende, at der er problemer på visse tinglysningskontorer – men han afviser, at der bliver tale om erstatning for tab forårsaget af for lang behandlingstid.