
Medlemskab af Dansk Erhverv
DE er medlem af Dansk Erhverv. Det betyder bl.a., at DE kan bruge Dansk Erhvervs hotline og trække på Dansk Erhvervs kompetencer. Samtidigt betyder medlemskabet et samarbejde mellem organisationerne om politisk interessevaretagelse.
For DE's medlemmer giver det også fordele. Først og fremmest har man som DE-medlem mulighed for at deltage i kurser og konferencer i Dansk Erhverv til medlemspris.
Dansk Erhverv yder bl.a. rådgivning i ansættelsesretlige forhold. Man kan ikke som DE-medlem selv trække på hotlinen hos Dansk Erhverv med mindre man er selvstændigt medlem af Dansk Erhverv. Til gengæld kan DE-medlemmer kontakte DE's sekretariat vedrørende ansættelsesretlige forhold og DE vil hjælpe i det omfang det er muligt. DE kan dog ikke yde konkret rådgivning i ansættelsesretlige sager mellem to medlemmer af DE.
DE og Dansk Erhverv arbejder desuden på at udvikle nye medlemstilbud, hvor DE's medlemmer kan få glæde af kompetencerne i Dansk Dansk Erhverv.
Hvis du vil vide mere om Dansk Dansk Erhverv, så læs på www.danskerhverv.dk