Bygningsreglementet strammer grebet
Tekst: Sandy Thornland
De nye bygningsreglementer skærper kravene til både nybyggeri og eksisterende byggeri med alternativ anvendelse. Det fortæller chefkonsulent Niels Strange fra Dansk Byggeri.
Skærpelserne i Bygningsreglementet, som de kendes fra BR 08 og BR 10, er kun begyndelsen. I BR 15 og BR 20 bliver kravene yderligere strammet til nybyggeri, om- og tilbygninger, ændringer i benyttelse af bebyggelse samt nedrivning.
Stop for unødigt energiforbrug
Bygninger skal opføres sådan, at man undgår unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning. Samtidig skal der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Energirammen omfatter bygningens
samlede behov for energi.
For nybyggeriets vedkommende gjorde Niels Strange, chefkonsulent hos Dansk Byggeri, i sit indlæg opmærksom på, at der for alle bygninger, der opføres som lavenergi bygninger 2015 eller bygningsklasse 2020, stilles krav om dokumentation af klimaskærmens lufttæthed ved prøvning − dette gælder dog kun for bygninger, der er omfattet af en energiramme og opvarmes til over 15 grader. I forbindelse med bygningsklasse 2020 skal kommunen i mindst 10 pct. af byggesagerne kræve dokumentation for, at energirammen overholdes. Dokumentationen skal udfærdiges af en uvildig energikonsulent. For at kunne opnå en økonomisk fordel med realistiske isoleringstykkelser, er det vigtigt at gøre bygningerne tættere, og derfor skærpes det nuværende krav på 1,5 l/sek pr. kvm til for lavenergiklasse 2015 1,0 l/sek. pr. kvm og for bygningsklasse 2020 til 0,5 l/sek pr. kvm.
En bygning i bygningsklasse 2015 skal opfylde kravet om, at dens samlede behov for tilført energi højst er 30 kWh/kvm pr. år + 1.000/(opvarmet etageareal) kWh/kvm pr. år. Det vil sige, at en bygning til boligformål må bruge under det halve af den energimængde, der var tilladt i BR 08. Og i bygningsklasse 2020 er kravet, for en bygning til boligformål, skærpet til, at det samlede energiforbrug ikke må overstige 20 kWh/kvm pr. år.
Ændret anvendelse og tilbygninger
Niels Strange orienterede om, at såfremt der er tale om ændret anvendelse uden væsentligt større energiforbrug, f.eks. fra en tidligere systue med en normal temperatur på 20-220 C til en bolig, kan man uden at skulle energirenovere bygningen foretage denne anvendelsesforandring jf. BR10 kap. 7.3 stk. 1 med tilhørende vejledning. Skal en bygning anvendes til et mere energikrævende formål end hidtil, det kunne f.eks. være en kold fiskeforretning, som skal omdannes til bolig, inddragelse af et udhus eller udnyttelse af en tagetage til bolig, er der mulighed for at anvende energiramme, der giver en større frihedsgrad arkitektonisk og løsningsmæssigt, men normalt vælges der varmetabsramme som beregningsgrundlag ved om- og tilbygninger. Som alternativ til varmetabsrammen kan man anvende BR10 U-værdikrav til bygningsdele og komponenter.
Niels Strange gennemgik de U-værdier, BR 10 tillader, og understregede, at anvender man alene disse som grundlag, er forudsætningen, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlysvinduer og ovenlyskupler, glasvægge og lemme mod det fri højst udgør 22 pct. af det opvarmede etageareal i tilbygningen.
Ved ombygning af ældre bygninger kan det være vanskeligt at opfylde kravene til f.eks. linjetab omkring eksisterende vinduer eller fundamenter, og derfor skal man spare eller producere energi et andet sted i bygningen, f.eks. ved merisolering,
installation af solvarmeanlæg, varmepumpeanlæg og/ eller solceller.
Ved nybyggeri eller renovering af bygninger uden for eksisterende fjernvarmeområder, hvor det forventede varmtvandsforbrug overstiger 2.000 liter pr. døgn, skal der etableres solvarmeanlæg, der kan dække et energibehov svarende til varmtvandsforbruget under normale driftsforhold: ”Tager vi f.eks. en ejendom med 4 til 6 familier (afhængig af antal familiemedlemmer), overstiger forbruget normalt de 2.000 liter pr. døgn,” påpegede Niels Strange.
Niveau-fri adgang og andre krav
Blandt de øvrige krav, BR 10 fokuserer på, er bygningens tilgængelighed i form af niveau-fri adgang: ”Fysiske rammer skal ikke indskrænke handicappedes bevægelsesfrihed mere end deres handicap som sådan gør,” erklærede Niels Strange. ”Dispensationsmuligheden er lille. Du får ikke en borgmester til i medierne at sige til en kørestolsbruger, at han ikke har adgang. Det er ikke nogen god sag.”
Den niveaufri adgang skaber nye udfordringer til arkitekturen: ”Der kan opstå problemer ved kraftig regn, når der vælges løsninger der ikke ligger tilstrækkeligt over terræn, f.eks. 15-20 cm over terræn,” påpegede chefkonsulenten, inden han gik over til at gennemgå fugtsikring under byggeprocesser, herunder fugtrisikoklasser, samt de skærpede krav til radonsikring, der skal disponeres, projekteres og planlægges, før det skal udføres ude på byggepladsen.
Du kan læse mere på www.bygningsreglementet.dk og på www.ebst.dk, hvor du bl.a. kan finde en vejledning om håndtering af fugt i byggerier.