Kompetencekurset ”Før Salg” giver dig viden, der hjælper dig til en professionel gennemgang og kontrol af alle relevante dokumenter for en ejendom. Professionel dokumentgennemgang er essentielt for gennemførelse af et problemfrit salg og korrekt rådgivning af sælger. Kurset er centreret om mæglerfagligt indhold, du lærer ikke, hvordan du anvender sagsbehandlingssystemer o.l., da dette er en del af din oplæring i butikken.

Udbytte:

  • Efter kurset har du viden om den sagsbehandling, der typisk sker inden ejendommen sælges. 
  • Efter kurset ved du, hvilke dokumenter, der skal indhentes, og hvorfor de skal indhentes.
  • Efter kurset ved du, hvad du skal gøre i tilfælde af urigtige oplysninger eller fejl i dokumenter.


Indhold:

  • Bestilling af fotos, plantegning, tilstandsrapport, elinstallationsrapport, ejerskifteoplysning, energimærkning m.m.
  • Indhentning af dokumenter og oplysninger.
  • Læsning og kontrol af dokumenter og oplysninger.
  • Anvendelse af oplysninger.
  • Korrekturlæsning af salgsopstillingen.
  • Kendskab til DE’s kvalitetsnormer.
  • Klargøring af sagen til hjemmeside / Boligsiden.dk.
  • Hvilket ansvar, der er forbundet med før salget.


Målgruppe:

Nye i branchen.


Form:

Kurset er en blanding af e-læring, opgaver i butikken og en kursusdag. Du kan gå i gang med e-læringen, så snart du er tilmeldt. Kurset afsluttes med en eksamen (e-læring), som skal være gennemført senest 14 dage efter kursusdagen.


Lektioner:

8 lektioner.