Hvis du er ny i en DE-virksomhed, eller du er vendt tilbage efter at have været væk i over 2 år, skal du leve op til DE's basiskrav.

Basiskravet indebærer, at du tager basiskurset Mæglerfaglig introduktion og mindst 3 andre af DE's 8 basiskurser. Du skal opfylde basiskravet senest 24 måneder efter din ansættelse.

Selvom du er ny eller har været ude af branchen, kan du godt have et mæglerfagligt vidensniveau, der overflødiggør basiskurser. Du har derfor mulighed for, at teste dit vidensniveau med en "Prætest" – som foregår via e-læring på de.dk og er gratis. Prætesten vil vise, om du allerede har den nødvendige viden på området, som gør, at du kan undvære det tilhørende basiskursus. Hvis du består prætesten til kurset, behøver du ikke at tage det tilknyttede basiskursus, men du må gerne – og det giver dig stadig lektioner på din kursuskonto/lektionskonto. Du finder prætestene ved at logge ind på kursussiden via de.dk.

Kravet om basisuddannelse gælder ikke for erhvervsmæglere.

Læs mere om hvilke kurser, netop du skal vælge her eller i nedenstående brochure. Du tilmelder dig basiskurserne ved at logge på www.de.dk og derefter gå til kursussitet.


DE Basiskurser A5 fin thumb

 

Klik på billedet for at læse brochuren.