finansoekonom vejen thumbnail

Klik for større billede

Læs fuld tid til finansøkonom på to år

Hvis du har en ungdomsuddannelse - HHX, STX, HTX eller HF - og vil læse fuld tid, kan du tage den to årige Finansøkonomuddannelse.

Finansøkonomuddannelsen er SU berettiget, og der er ingen deltagerbetaling.

Suppler med de 3 ejendomsmæglerfag fra AU

Finansøkonomuddannelsen skal suppleres med de tre ejendomsmæglerfagmoduler "Ejendomshandel I", "Ejendomshandel II" og "Omsætning af fast ejendom".

Dem tager du på Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning (AU). Læs mere på skolernes fælles tilmeldingsite finanstilmelding.dk

Det samlede forløb (Finansøkonom og 3 ejendomsmæglerfag) tager cirka 3 1/2 år.

Du skal BÅDE have uddannelse og erhvervserfaring!

Udover Finansøkonomuddannelsen og de tre ejendomsmæglerfag skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring fra en boligmægler før, at du kan blive registreret i ejendomsmæglerregistret og benytte titlen ejendomsmægler.

Læs mere om reglerne for relevant erhvervserfaring på Erhvervsstyrelsen hjemmeside.

Praktikophold på Finansøkonomuddannelsen

Der indgår et tre måneders praktikophold hos en ejendomsmægler på 2. år af Finansøkonomuddannelsen.

Praktikken tæller med i kravet om mindst 2 års erhvervserfaring, når du søger om optagelse i ejendomsmæglerregistreret. Praktikken tæller kun med, hvis indholdet af den lever op til Erhvervsstyrelsens krav til relevant erhvervserfaring. Læs mere om det på Erhvervsstyrelsen hjemmeside

Kontakt skolen med spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til adgangskrav, merit, afholdelsessted, afholdelsestider, mv., skal du kontakte skolen, hvor du ønsker at læse.

Find kontaktoplysninger til skolerne og læs mere om Finansøkonomuddannelsen på Uddannelsesguiden.