MDE står for Medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening. Handler du med en ejendomsmægler, som er MDE, har du en kompetent og ansvarlig rådgiver ved hånden. Så hold øje med MDE-mærket, når du skal købe eller sælge bolig. Det er branchens kvalitetsstempel.

DE stempel petroleum rgbDE stempel bordeaux rgbDE stempel moerkgraa rgb

 

Der er meget på spil i en bolighandel

En bolighandel er en stor begivenhed. Der er både følelser, tryghed og mange penge på spil. Det handler om dit hjem – rammen om dit liv. Det handler om din økonomi – flere år frem i tiden. Og det involverer mange specialer – fx jura, forsikring, finansiering, byggeri og energi. Derfor er det en god idé at alliere dig med en dygtig rådgiver. Og det er ikke ligegyldigt, hvem du tager med på råd.

 

Hold øje med MDE-mærket

Lovgivningen i Danmark pålægger ejendomsmæglere et omfattende ansvar i forhold til både køber og sælger. Et ansvar, som ikke findes lige blandt andre typer af rådgivere. Og ikke nok med det. Dansk Ejendomsmæglerforening er en brancheforening, der stiller ekstra høje krav til medlemmerne.

 

Det får du med en ejendomsmægler, som er MDE:

  • Kompetent rådgivning
    Vores medlemmer er pålagt løbende efteruddannelse og har adgang til specialiseret hotline samt omfattende juridisk vidensbank.

  • Etisk ansvarlighed
    Vores medlemmer skal efterleve foreningens etiske regelsæt, udarbejdet med Forbrugerrådet TÆNK. Det giver dig en tryg og ordentlig bolighandel.

  • Bred markedsføring
    Vores medlemmer indsamler alle lovpligtige oplysninger om din bolig og sørger for en grundig og professionel markedsføring.

 

Kender du...?

Vi har sendt Signe Lindkvist på gaden for at spørge danskerne, om de kender MDE-mærket. Se den sjove film her.

 


• Er du boligkøber? Se mere her.
• Er du boligsælger? Se mere her.
• Er du medlem? Login for at se mere kampagne-materiale, du kan bruge i din butik. Du finder materialet her.