badge small

"Som brancheforening skal vi fortsat arbejde for at branchen bliver dygtigere og dygtigere. Derfor indførte vi obligatorisk basis- og efteruddannelse, og derfor giver vi nu rabat på DE's kurser."
-Torben Strøm,DE's formand. 


Rabatten

  • Rabatten ligger klar til Jer i kursussystemet. Det vil sige, at vi har beregnet beløbet pr. forretning og indlæst det i kursussystemet.
  • Rabatten er fastsat ud fra antal beskæftigede (incl indehaver), som er indberettet i 'Tro og love erklæringen' pr 31.12.2016. Rabatten er 400 kr. pr. beskæftigede. Er der f.eks. 5 beskæftigede i forretningen, er rabatbeløbet: 5 x 400 kr. = 2000 kr. Rabatten er altså opgjort pr. forretningssted og er ét samlet beløb.
  • Såvel indehaver, som ansatte kan gøre brug af rabatbeløbet ved næste kursuskøb. Ved tilmelding til kursus vælg 'Anvend rabat'.
  • Har du mere end et forretningssted, skal du være opmærksom på, at rabatterne ikke kan anvendes på tværs af forrentningerne. F.eks. beskæftigede i forretningen i Hovedgade 3, kan ikke anvende rabatten fra Storegade 7.
  • DE's bestyrelse har besluttet at give DE's medlemsvirksomheder en samlet rabat på 2 millioner kroner til kurser. DE's regnskab for 2016 var bedre end forventet, og derfor er det nu muligt at give en rabat på DE's kurser.

Sådan bruges rabatten ved tilmelding:

  1. Klik på det ønskede kursus i kursusoversigten og læg det i indkøbskurven.
  2. Klik på 'Tilføj deltager' og vælg den/de medarbejder(e) der skal deltage. Husk at der kun må vælges ansatte fra samme forretningssted, da rabatter fra forskellige forretninger ikke kan kombineres.
  3. Klik derefter på 'Anvend rabat'
  4. Vælg den forretning på listen, som matcher de ansatte, der er valgt
  5. Hvis rabatten dækker hele beløbet, skal der vælges 'Gå til betaling', også selv om det er 0 kr. (Hvis hele rabatten ikke anvendes, vil det resterende beløb være tilgængelig ved næste køb).
  6. Hvis rabatten kun anvendes på en del af kursusgebyret, klikkes på 'Vælg betalingsform', der vælges kortbetaling eller faktura, og derefter klikkes på 'gå til betaling'. Herefter betales kun restbeløbet.
  7. Start forfra med trin 1, hvis der skal tilmeldes ansatte fra en anden forretning.

Det med småt...

  • Rabatten kan kun anvendes ved køb i DE´s kursusshop.
  • Rabatten kan anvendes ved køb af DEs kurser, der afholdes frem til den 31.12.2017.
  • Rabatten kan ikke anvendes på kurser, som allerede er afholdt.
  • Hvis du eller en ansat er tilmeldt et kursus, hvor tilmeldingsfristen endnu ikke er udløbet, kan rabatten godt fortsat anvendes. I sådanne tilfælde skal du kontakte DE's uddannelsesafdeling på deuddannelse@de.dk
  • Rabatten udløber den 31.12.2017 og kan ikke overføres til 2018.
  • Rabatten kan ikke ombyttes til kontanter.
  • Forretninger som er indmeldt i DE i 2017 får ikke et rabatbeløb.

 

DE's kursuskatalog for efteråret 2017 udkommer den 2/6. Der vil være mange kurser, hvor rabatten kan anvendes. Husk også at det er muligt at overføre 6 overskydende lektioner til næste kontrolperiode.


Ved spørgsmål kan du kontakte DE's uddannelsesafdeling på: deuddannelse@de.dk eller 70250999