Fejl, vurderinger og erkendelser

”Der har været for mange fejl. Det har skabt usikkerhed, og jeg kan sagtens forstå, at der er folk derude, der tænker: Hvad sker der?”

Ordene tilhører skatteminister Jeppe Bruus, der til Berlingske fortæller om de nye vurderinger.

Det er befriende at læse de ord. For ja, der har været mange fejl. Og ja, det har skabt usikkerhed.

Helt grelt var det, da mange boligejere fik besked om, at grundværdien på deres bolig var højere end værdien af grund og hus sammenlagt. Også her lægger ministeren sig ned og siger, at den fejl er uforståelig.

Jeppe Bruus er vist den syvende skatteminister i rækken, siden det blev besluttet at lave det nye vurderingssystem. Og det kan da være befriende med en klar erkendelse af, at systemet og de efterfølgende vurderinger ikke har været gjort godt nok. At der har været for mange fejl.

Grundvurderinger skaber problemer

Men med erkendelsen følger jo også spørgsmålene: Hvorfor gik det så galt? Hvor efterlader det boligejerne? Hvad gør man nu?

Grundvurderingerne er nok det, der har været brugt mest tid og flest penge på. Samtidig er det dem, der er allermest afsondret fra virkeligheden, og som har givet de mest mærkværdige resultater.

Måske fik man aldrig forenklet systemet og paragrafferne, førend man gik i gang med IT-systemet. Det er i hvert fald et problem, der er set med mange andre IT-projekter.

Dernæst må en eftertanke vel også omfatte, hvor myndighederne har efterladt borgerne i det her system. Når man som borger kan anmode om at der bliver set på ens sag igen, er det jo ikke retssikkerhed.

I hverdagen er der kunder, der vil købe og sælge bolig. Og de tager nu stilling efter de nye vurderinger, som det f.eks. er set på markedet for ejerlejligheder.

Sådan burde det jo ikke være i et velfungerende samfund. Der skulle myndighederne jo understøtte borgerne i at træffe gode valg for deres eget liv. I stedet har borgerne skullet indrette deres liv efter deadlines fastsat af myndighederne.

Det peger på en anden vigtig lektie: God kommunikation. Også selvom det er kompliceret.

Til tider har svarene nærmest skullet trækkes ud af myndighederne. Det skydes nok en ”naturlig” forsigtighed hos embedsmændene. Men det går bare ikke, når det er folks liv og økonomi, de skal træffe beslutninger om. Så må boligejerne kunne forvente lidt mere.

Lige nu er der gang i vurderingerne for landbrug og erhverv. Og senest har der været en sag, hvor nogle forhenværende boligejere bliver opkrævet skat for en bolig, de har solgt og dermed ikke længere ejer. Den slags systemfejl må selvsagt ikke ske.

Vi holder øje

Tilbage til Jeppe Bruus’ erkendelse. For erkendelsen af, at der har været for mange fejl, er åbenlyst rigtig. Og tak for det. Men det er vigtigt, at erkendelsen også bliver fulgt til dørs.

Vi har jo næppe set det sidste eksempel på, at en ny vurdering ikke rigtig passer. Eller nogle der vil købe og sælge eksempelvis landbrug, men hvor vurderingen er helt urealistisk.

Vores opgave hos Dansk Ejendomsmæglerforening er selvfølgelig at rende minister og myndigheder på dørene, hver gang vi får kendskab til noget, der ikke kan passe.

Men vi prøver også at komme med forslag til, hvordan et problem kan løses.

Og ser vi noget, der formentlig bliver et problem i fremtiden, er vi særligt aktive. For så kan en løsning laves inden det giver problemer hos borgere og virksomheder.

Og det er måske den vigtigste erkendelse. Få løst alt, hvad du kan se af problemer, inden de vokser sig for store.