22. juni 2021

Nej tak til corona-indgreb på boligmarkedet

I foråret pegede Det Systemiske Risikoråd på, at udviklingen på boligmarkedet var bekymrende. Derfor er de netop kommet med deres henstilling til regeringen om at gribe ind på boligmarkedet. Men ifølge Dansk Ejendomsmæglerforening er boligmarkedet stadig ved at finde sig selv efter en intens corona-periode.

I dag, tirsdag den 22. juni, er Det Systemiske Risikoråd kommet med sin henstilling til regeringen om indgreb på boligmarkedet. Rådet mener, at udviklingen på boligmarkedet er bekymrende, og at der er behov for at iværksætte nye tiltag.

Derfor henstiller Det Systemiske Risikoråd til regeringen, at den strammer boligejeres adgang til afdragsfrie lån mod pant i fast ejendom. Det indebærer, at boligejere ikke kan optage afdragsfrie realkreditlån, hvis boligens belåningsgrad er over 60 procent.

I DE mener vi, at det er ufornuftigt at gribe ind mod afdragsfrihed på lån. Situationen på boligmarkedet afspejler stadig en meget usikker periode med corona, hvor mange danskere har fået nye boligbehov.

”Det vi hører fra medlemmerne er, at boligmarkedet er ved at komme ned i gear. Det er gået fra flammer til gløder. Derudover er der de seneste 5-6 år sket en betydelig opstramning i lånereglerne,” siger Ole Hækkerup, direktør i DE.

I den seneste rapport fra Det Økonomiske Råd fra foråret 2021, vurderede vismændene, at der ikke er et behov for at gribe ind politisk og påvirke udviklingen her og nu. Tværtimod sagde vismændene, at et hurtigt indgreb vil kunne risikere at virke mod hensigten.

”Når risikorådet foreslår at gribe ind over for afdragsfrie lån, mangler der noget virkelighed i diskussionen. Det er både når, det gælder de nye på boligmarkedet, og når det gælder forskellen mellem land og by. Ser vi først på land og by, er det vigtigste at kigge på boligbyrden,” siger Ole Hækkerup.

Den angiver hvor stor en andel af boligejernes indkomst, som vedkommende bruger på boligen. Men for øjeblikket er boligbyrden ikke alarmerende høj. Den er steget en smule gennem det seneste år, men det er primært i hovedstadsområdet og de større byer.

Boligbyrde Graf 22 06 21
På grafen ses boligbyrden. Boligbyrden viser det niveau af husstandens samlede indkomst, der bruges på bolig. Der er ikke sket en alarmerende stigning.

Men der er stor forskel på land og by. Derfor vil det være nødvendigt at tage en differentiering mellem land og by med, når man henstiller til begrænsning af afdragsfrihed. Ellers risikerer vi at få en skævvridning. Allerede i dag har man en særlig vækstvejledning kun for hovedstadsområdet.

”Hvis man griber ind over for afdragsfrie lån, vil det også være et problem for nye på boligmarkedet. I dag er der mange, der optager afdragsfrie lån for hurtigst muligt at kunne komme ud af det dyre banklån. Og det er jo utrolig fornuftigt. Hvis man griber ind over for de afdragsfrie lån, tvinger man nye på boligmarkedet, eksempelvis børnefamilier, til at opføre sig økonomisk ufornuftigt,” siger Ole Hækkerup, direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening.

Nu har regeringen tre måneder til at beslutte sig for, hvad de vil svare på rådets forslag. Det er nok meget godt, for om tre måneder er vi formentlig meget klogere på verden efter corona.