07. september 2026

Nu skal ejendomsmæglerne ind over ejendomsvurderingerne

Skatteminister Jakob Engel-Schmidt åbner nu op for, at ejendomsmæglerne skal kunne vurdere boliger med skæve ejendomsvurderinger. DE hilser ideen velkommen.

DE Sønderborg 4 (1) (1)

I DE har vi længe sagt, at vores medlemmer er klar til at hjælpe med at udbedre de skæve ejendomsvurderinger. Og nu tyder noget på, at vores opfordring er blevet hørt.

Skatteminister Jakob Engel-Schmidt har på et pressemøde meldt ud, at boligejere, som er utilfredse med deres tidligere ejendomsvurderinger, nu vil få mulighed for at få en tredjepart til at vurdere den. Den tredjepart kan være en ejendomsmægler.

”Idéen med en second opinion fra lokale ejendomsmæglere er en god og forfriskende ide. En ejendomsmægler har den nødvendige faglige kompetence og vil kunne give en fair konkret vurdering,” siger Thomas le Dous, chef for Public Affairs i DE.

 

Faglig stærk 

Netop det faktum, at en ejendomsmægler er faglig stærk på området, er noget af det, som Jakob Engel-Schmidt også nævnte på sit pressemøde. Det glæder Thomas le Dous:

”Vi har gang på gang læst om fejlagtige vurderinger og boligejere, der bliver fanget i systemet. Og det uden grund. For ejendomsmæglerne kan hjælpe. Og det vil gerne hjælpe,” siger han og fortsætter:

”Det er godt med minister, der kender omfanget af problemet og tør tænke ud af boksen for at finde løsninger til gavn for borgerne.

Forslaget skal nu forbi forligskredsen. I DE følger vi sagen med stor interesse.