Tinglysningsafgifter forgylder statskassen
Rekordmange boligsalg i 2020 betyder et rekordhøjt niveau af tinglysningsafgifter og dermed penge til statskassen. I 2020 steg afgiften, hvilket betyder en meget større sum penge til statskassen end først antaget. Derfor bør man rulle stigningen af afgifter tilbage, så man ikke opkræver større afgifter end højst nødvendigt.
Berlingske bragte 8/3 2021 artiklen ”Statskassen bliver forgyldt: Hver dag i 2020 skiftede 262 boliger ejer”. For 2020 blev med længder det år med det højeste salg siden 2010. Det var et fantastisk år på boligmarkedet, hvor en masse mennesker fandt nye hjem.
For når folk flytter, skyldes det et behov. Et behov for flere kvadratmeter, for færre kvadratmeter, for at være tættere på familien, tættere på naturen og meget andet.
Derfor lyder det ud fra et samfundsperspektiv rigtig godt, at der har været stor omsætning på boligmarkedet. Men med mange salg følger også mange tinglysningsafgifter.
I finansloven for 2020 blev et flertal i folketinget enige om, at tinglysningsafgiften skulle stige hvert år frem til 2023. Finansministeriet oplyste, at de forventede et merprovenu på 90 mio. kr. i 2020, og det var vel at mærke før nogen vidste, at 2020 ville byde på et rekordhøjt salg af boliger.
- Dermed bliver et afledt resultat af rekordåret på boligmarkedet også øgede indtægter for staten. »Med skødetinglysning af hver enkelt handel og tinglysning af pantebrev på langt størstedelen er der tale om pæne beløb, som rekordåret på boligmarkedet leverer til statskassen,« konstaterer cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.
Som bekendt betaler køberen ved enhver bolighandel for tinglysning af skødet til staten. Udover et fast gebyr på nu 1750 kr. udgør tinglysningsafgiften også 0,6 procent af købesummen. Derfor betyder boligpriserne også noget for statens samlede provenu.
Staten har altså fået langt højere afgifter ind i statskassen, end Finansministeriet havde regnet med. Tinglysningsafgiften er altid en ekstra omkostning til et boligsalg, der i yderste konsekvens kan medvirke til at hæmme den naturlige flyttekæde.
Derfor mener DE, at stigningen skal rulles tilbage, så statskassen kun får det beløb ind, som de oprindeligt skønnede ved indgåelsen af finansloven for 2020. Det vil være det eneste rimelige.
Et er at regeringen med støttepartierne hæver tinglysningsafgiften, som i sig selv hæmmer flyttekæden. Men når omsætningen viser sig at give ekstra penge i statskassen, er det mere end rimeligt at justere afgifterne herefter.
Det vil være bedre for borgerne – både købere og sælgere. På den måde får vi som samfund udnyttet kvadratmeterne meget mere optimalt i hele landet, og samtidig undgår man at opkræve for meget i afgifter.