MDENyt billede 3

Statsaut. revisor John Lindeberg Jensen, partner i Lindeberg Storm Fischer indledte med et glimt i øjet, med at forklare, hvorfor det kan betale sig at kende reglerne for moms ved fast ejendom. Han talte animeret om den ruteplan han præsenterede sidste år og de faldgruber man skal undgå, når man skal vurdere hvilken momskategori der er tale om.

”Det kan være svært at vælge den rigtige kasse.” John Lindeberg Jensen præsenterede de seks værktøjskasser man kan opdele momskategorierne i. Han forklarede, hvor vigtigt det er at finde den rigtige kasse fra starten. John Lindeberg Jensen opfordrede til at man ser på situationen med helikopterblik, finder ruteplanen frem og bruger udelukkelsesmetoden, når det skal vurderes hvilken værktøjskasse, der skal anvendes.

Overblik over momsregler

John Lindeberg Jensen præsenterede et overblik over momsreglerne ud fra de seks kasser man skal vælge imellem:

  1. Grunde

  2. Nedrivningsmodne ejendomme

  3. Gamle ejendomme

  4. Nye ejendomme

  5. Virksomhedsoverdragelse

  6. Salg af selskaber, andele i P/S, I/S, K/S og lignende

Han forklarede, at det er enklere at gennemskue momsreglerne for nogle kategorier fremfor andre. F.eks. er en handel med en grund næsten altid momspligtig, hvorimod der kan være mere usikkerhed, når det kommer til afgørelser for nedrivningsmodne ejendomme.

Det er også vigtigt at man overvejer strukturen allerede ved erhvervelsen af grundstykket, hvis man vil give sig selv flest salgsmuligheder. Der blev fremført et eksempel hvor en byggegrund der havde fire byggefelter med fordel kunne erhverves ved at køber fra start havde stiftet fire selskaber. Det vil give køber mulighed for enten at sælge ejendom eller sælge selskab. Verden er foranderlig og det er en god ide at give sig selv flere muligheder fra start af.

John Lindeberg Jensen opfordrede generelt til, at man også ser moms som en mulighed.

Det sidste år har der ikke været større forandringer på momsområdet og John Lindeberg Jensen gentog sit råd, ”I skal læne jer ud over bordet, men I skal ikke være momsrådgivere”.


Tekst: Sofie Møllenbach

Foto: Kåre Hangaard