Detailbutikker


Hvad kan erhvervsmæglerne forvente at møde på ejendomsmarkedet inden for handel og service i de kommende år? Hvilke butikker bukker under, og hvem lukrerer på en udvikling præget af nethandel, benhård konkurrence og forbrugernes stigende lyst til oplevelser? Det gav Per Nyborg et indblik i på Erhvervsmæglerdagen.


Det kræver omstillingsparathed, når man vil have sin fysiske detailbutik til at overleve. For markedet er under pres, og forbrugerne vil forkæles. Skal butikker fremover være mindre? Skal der blot være showrooms for netbutikker?
Disse og mange andre spørgsmål gav Per Nyborg kvalificerede bud på, da han på Erhvervsmæglerdagen holdt indlægget Detailhandelens død.

Per Nyborg er adm. direktør for Institut for Center-Planlægning, mere mundret ICP A/S, og han har haft en finger med i spillet i de fleste danske kommuner, når de skulle planlægge byudviklingen i forhold til detailhandel og byliv. Han har også i mange år været rådgiver omkring Planloven for Miljøministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet, og han har rådgivet investorer i forhold til shoppingcentre, butikskæder og retailejendomme.

Færre restriktioner

”Den daværende miljøminister Svend Auken så, at byer i USA mistede deres attraktionsværdi, fordi en stor del af detailhandelsen foregik uden for bymidten. Shoppingcentre gør byer mere komplekse. Vores Planlov blev moderniseret og restriktionerne lempet, således at det blev tilladt at bygge større dagligvarebutikker. Den eneste butikstype, der ikke dækkes ind her, er hypermarkeder, som vi reelt kun kar én kæde af i Danmark”, indledte Per Nyborg.
Den tidligere begrænsning, at butikker med udvalgsvarer højst måtte have et areal på 2.000 kvm., er bortfaldet. Dermed er det nu helt op til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvor stor en butik af denne type den vil tillade. Men de færreste kommuner har for øjeblikket et nyt storcenter på beddingen.

Farvel...

Der blev ikke sparet på statistikkerne, da Per Nyborg tegnede sit dystre billede af detailbutikkerne, som de kendes i dag. Discountbutikkernes fremmarch har over de seneste 10 år resulteret i 350 nye butikker i Danmark. Konkurrencen er hård, og mange steder overetableres der, hvorefter nogle af butikkerne igen lukkes.

Blandt butikker med udvalgsvarer er boligudstyr og beklædning hårdest ramt af nedgang. Radio- og tv-forretninger, fotobutikker, boghandler og butikker med babyudstyr og børnetøj er styrtdykket, mens tøjbutikker og detailhandel med telekommunikationsudstyr er på en mere moderat nedtur. Den eneste branche, der faktisk har åbnet flere butikker, er optikerne. Også genbrugsbutikkerne går det godt for – de har fået råd til at vælge bedre beliggenheder.

… og god dag

Hvem flytter så ind i de tomme butikslokaler, spurgte Per Nyborg og besvarede selv spørgsmålet: ”Nogle steder overtager fitnesscentre og andre sportsaktiviteter tomme lokaler. Der kommer også f.eks. yoga cafeer og repair cafeer. I butikscentrene fylder entertainment, flere oplevelser og anderledes læring mere.”
Også street food afprøves i mange byer – med skiftende succes. Det er ekstremt svært, for det kræver mange besøgende at få et street food marked til at løbe rundt.
Restaurationsbranchen, der i de seneste år er buldret frem med nyåbninger, oplevede sidste år for første gang i en længere periode igen et stigende antal konkurser. Dette ændrer dog ikke, at danskerne bruger næsten dobbelt så mange penge på at spise ude på cafeer og restauranter nu set i forhold til 2001. Tendensen har været støt stigende, bortset fra omkring 2008-2009, hvor finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise dæmpede appetitten for et kort øjeblik.

Den grænseløse ”grænsehandel”

”Vi har mange penge mellem hænderne, og renten er lav. Vi har et stort forbrug. Vi handler på nye måder. Vores smartphones har ændret alt – vi handler 24/7”, fortsatte Per Nyborg og erklærede, at grænsehandlen syd for Sønderjylland er peanuts sammenlignet med internet-”grænsehandlen”, der altid har åbent og kan besøges hjemme fra sofaen, og hvor danskerne bestiller varer hos tyske, amerikanske, svenske, kinesiske og andre internetgiganter: ”Dagligt ankommer der 45.000 pakker i Danmark fra Kina. Da der i Sverige ankom 100.000 pakker fra Kina om dagen, krævede de svenske myndigheder told – med det resultat, at den kinesiste netgigant sendte sine varer ud i kiosker i Sverige, hvor man så kunne købe dem i stedet.”

Den syndflod at netbutikkers postpakker, der vælter ind, kan ifølge Per Nyborg få en ende, når og hvis forbrugerne vækkes af miljøbevidsthed og den dermed forbundne dårlige samvittighed. Et eksempel herpå er den kuldioxid-begrundede ”flyskam”, der sidste år reducerede Sveriges flytrafik med 10 procent.

Desuden er salg af varer over nettet fortsat en bekostelig affære, hvorfor nogle netbutikker som bekendt jævnligt får kapitalindsprøjninger fra storinvestorer.

Lidt af hvert og mindre af det hele

For at få ”det bedste fra begge verdener” vælger nogle butikker en omnichannel-strategi, hvor de har såvel fysiske butikker som netbutikker – med identiske priser og mulighed for også at afhente og bytte nethandelsvarer i den fysiske butik.
En møbelkæde, der er kendt for sine store varehuse, vil muligvis fremover gå en lignende vej – med mere nethandel og flere, mindre varehuse, der i sidste ende måske primært bliver showrooms.

”Butikkerne skal være klar til fremtiden. Der er fortsat et stort behov for at shoppe i fysiske butikker – men de skal være noget særligt, de skal udvikles og fornys løbende for at forblive attraktive for forbrugerne”, sluttede Per Nyborg.

Da indlæggene på Erhvervsmæglerdagen som noget nyt blev holdt i et rotationsprincip, var der både om formiddagen og om eftermiddagen lejlighed til at høre Per Nyborgs indlæg om detailhandelens død – og dens overlevelsesmuligheder.

 

Tekst: Sandy Thornland
Foto: Peter Qvist