F0A1501

Det går godt for Ejendomstorvet.dk, som fortsat er Danmarks førende portal for erhvervslokaler. Ejendomstorvet udvikler sig løbende, og det seneste år har budt på fremhævet annoncering. Sideløbende har der været stor fokus på PR.

 

Det seneste år har Ejendomstorvet udbygget sin markedsledende position blandt ejendomsportaler til erhverv. Hver måned har portalen i gennemsnit 115.000 besøgende og hjælper branchen med at omsætte for 12 milliarder kroner ejendomme om året. Samtidig generer Ejendomstorvet.dk et stort antal leads til deres medlemmers hjemmesider og står på nuværende tidspunkt for 30-50 procent af deres trafik.

Fremhævet annoncering

Tidligere på året lancerede Ejendomstorvet.dk fremhævet annoncering. Med fremhævet annoncering får man en endnu større eksponering af det pågældende emne, og det øger også antallet af interesserede, som klikker sig videre til emnet på erhvervsmæglerens egen hjemmeside. Fremhævet annoncering sikrer et antal visninger på enten forsiden eller i søgeresultaterne. Antallet af visninger afhænger af, hvilken pakke man køber.

Netop nu kan alle erhvervsmæglerne benytte sig af et gratis opstartstilbud, hvor man får 10.000 visninger i forbindelse med søgeresultaterne. Produktet har en værdi af 800 kr. For at benytte sig af tilbuddet skal man sende en mail til info@ejendomstorvet.dk med medlemsnummer, sagsnummer samt startdato.

Stor fokus på PR

Konkurrencen er blevet intensiveret på markedet for salg og udlejning af brugerejendomme, og flere nye spillere er kommet til. Den øgede konkurrencesituation har fået Ejendomstorvet til at opruste på PR-fronten. Det har resulteret i, at Ejendomstorvet.dk har været nævnt i omkring 300 artikler i lokale og landsdækkende medier det forløbne år.

 

Tekst: Mads Lindegaard
Foto: Kåre Hangaard