ny planlov

I juli 2017 trådte den nye moderniserede planlov i kraft og godt et år senere fik vi den tilhørende vejledning. Landinspektør Kristian Baatrup gennemgik nogle af de muligheder ændringerne i planloven har skabt – særskilt med §35-37 for øje – samt hvordan den nye vejledning kan få betydning for praksis.

Den 1. juni 2017 vedtog et flertal i Folketinget en modernisering af planloven. Formålet var at give kommuner og virksomheder bedre mulighed for at skabe vækst og udvikling, samtidig med, at der fortsat værnes om landets natur og miljø. Formålsbestemmelsen for planlægning blev således ændret for at skabe en bedre balance mellem hensynet til vækst og erhvervsudvikling og hensynet til miljø og natur. 

Nye målsætninger tilføjes: Skab vækst og skab rammer for vækst 

Den politiske aftale fra juni 2016 ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet” lagde op til, at der var en reform på vej. Der var bred enighed om, at man ville se nye udviklingsmuligheder for landdistrikter, byudvikling, detailhandel mm. Man ville ændre formålsparagraffen og sætte udvikling og vækst i fokus. Man indførte bl.a. muligheden for ”tidsbegrænset dispensationer”, som kan give plads til en mere fleksible planlægning. Man ændrede processen for plandeltagelse, så man nu skulle reagere på 4 uger fremfor 8 uger, som det var tidligere. Under de tidligere landzoneregler var der ikke fleksibilitet til, at man kunne tage de store initiativer til ændringer.

Formålet med landbrugsbestemmelserne er naturligvis stadig at hindre spredt bebyggelse i det åbne land og sikre landbrugsmæssige værdier. De nye landzonebestemmelser skal dog også forbedre bosætning, vækst og udvikling. Kristian Baatrup uddybede hvordan dette spiller sammen med ændringerne i §35-37.

00

I §35 er der isoleret set ikke sket den store reform og det er nok meget godt, forklarede Kristian Baatrup. ”Hvis man ikke havde disse specielle landzone bestemmelser, ville vi ende i en situation, hvor alt muligt skyder i vejret”.

Udstykning er de tilfælde, hvor man fraskiller en eller flere samlede faste ejendomme fra eksisterende samlede faste ejendomme og skaber en ny ejendom. Bebyggelse omfatter bygninger, mure, faste konstruktioner, anlæg, antenne-og lysmaster, gyldebeholdere og vindmøller. Når der er tale om ændrede anvendelse skal ændringen i anvendelse være permanent dvs. at den skal vare mere end 6 uger. Kristian Baatrup gav flere eksempler: Fra erhverv til bolig, fra bolig til erhverv, genopførelse af bygninger. Alle disse kræver landzone tilladelse.

Det er vigtigt at notere sig, at alt hvad der handler om sammenlægning, arealoverførsel og ejendomsberigtigelse ikke er omfattet af §35.

Paragraf 36 redegør for de undtagelser, der ikke er omfattet af ovenstående dvs. de tilfælde, hvor der ikke kræves tilladelse efter §35. Her fremhævede Kristian Baatrup nogle af de undtagelser, det kan være nyttigt at kende som mægler:

  • Udstykning til samdrift af bestående landbrugsejendom
  • Udstykning til skovejendom
  • Byggeri der er driftsmæssigt nødvendigt
  • Terrænregulering kræver sædvanligvis tilladelse, dog ikke når der er tale om en forbedring af landbrugsfladen

01

En deltager spurgte til de betingelser der kan være knyttet til ændrede anvendelse under §37. Deltagerne havde således hørt, at hvis man vil lave en håndværkervirksomhed i en landbrugsejendom under §37, så kan der blive stillet krav til at virksomheden ikke må vokse udover en vis størrelse. Det slog Kristian Baatrup fast, at der ikke er nogen begrundelse for.

Der var endnu et spørgsmål vedr. muligheden for at flytte en beboelse på en landbrugsejendom, f.eks. hvis man vil flytte den væk fra en stærkt befærdet vej. Kristian Baatrup henviste til ”indpasning i landskabet” (§4-§5). Hvis man kan argumentere for, at indpasningen i landskabet bliver den samme eller bedre, så er det muligt at få tilladelse. Man kan evt. få en landskabsarkitekt til at lave en landskabsplan for at styrke ens argument. ”Man kan naturligvis ikke blot flytte [beboelsen] til den kønneste bakketop”, slog Kristian Baatrup dog fast.

Omdannelseslandsbyer

Kristian Baatrup talte entusiastisk om et af de mest markante tiltag i den nye planlov, nemlig begrebet omdannelseslandsby. Hver 4. år vil man udpege to byer til at være omdannelseslandsbyer. Her vil man lave videre rammer for landzonebestemmelserne ved at gøre skabelsen af vækst og udvikling til et samlet planmæssigt fokus. Man pålægger simpelthen den lokalpolitiske forvaltning at arbejde for en mere lempelig administration af landzonebestemmelserne f.eks. ved at se på hvad man kan gøre for at undgå enkelt tilladelser på §35 niveau. ”Selvom disse landsbyer ligger i landzone vil man her prøve at skabe en mere fleksible landzone. Det bliver rigtigt spændende”, sagde Kristian Baatrup.  

Mulighederne er mange

Som lovet er der lagt op til en reform af planloven og en ændring af praksis. Den enkelte kommune får bedre muligheder for at lempe bestemmelserne og helt afgørende, at ændre deres administrations praksis, når det kommer til at fortolke bestemmelserne. De får god mulighed for at øge vækst og øge fleksibiliteten i forhold til udvikling i landzonerne.

Tiden vil vise om kommunerne vil benytte sig af denne fleksibilitet. De får muligheden for at være mere fleksible, men de bliver ikke pålagt at være det. Så det er op til de enkelte landzonemedarbejder, hvordan de vil agere. ”Men når man binder det op på den politiske vision, har vi fået nogle bedre argumenter, når vi argumentere for, at man skal få flere ting igennem i landzonen”, sagde Kristian Baatrup afsluttende. Han opfordrer deltagerne til at ringe til landinspektøren, hvis der opstår komplikationer – og gerne før komplikationerne opstår. Mulighederne er mange og landzonerne går en spændende tid med stort potentiale i møde.