Som faglært eller ufaglært i beskæftigelse har du mulighed for at søge om støtte til videreuddannelse hos omstillingsfonden. Omstillingsfonden giver tilskud på op til 10.000 kr. over de næste 4 år – altså op til 40.000 kr. til din videreuddannelse fra 2018-2021. Tilskuddet gælder for akademi- eller diplomuddannelser, herunder Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning og Diplom i Vurdering.

Som en del af trepartsaftalen, som Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i oktober 2017, blev Omstillingsfonden oprettet med virkning fra 1. august 2018. Formålet med aftalen er at styrke aktiviteten på offentligt udbudt efter- og videreuddannelse både for personer, som ønsker opkvalificering inden for deres fag eller for personer, som har ønske om fag- eller brancheskift.

Omstillingsfonden afsætter 65 mio. kr. årligt til deltagerbetaling i forbindelse med efter- og videreuddannelse. Midlerne uddeles efter først til mølle-principper, så du skal være hurtig om at søge.

Læs mere om Omstillingsfonden her

 

Kan du få tilskud?

For at få tilskud skal du være:

  • Faglært eller ufaglært, dvs. at din højeste uddannelse må være en gymnasial- eller erhvervsuddannelse. Du er ikke omfattet af ordningen hvis du har gennemført en erhvervsakademiuddannelse (fx finansøkonom), akademiuddannelse, professionsbacheloruddannelse (fx finansbachelor), diplomuddannelse, bacheloruddannelse eller anden uddannelse på tilsvarende niveau.
  • I job og ansat ved kursusstart. Det er et krav, at du er ansat i hel- eller deltidsbeskæftigelse i Danmark.

Læse mere om kravene her

 

Hvordan søger du?

Tilskud fra omstillingsfonden søges i forbindelse med din tilmelding til et uddannelsesmodul via uddannelsesstedet.

Ved tilmeldingen skal du underskrive en tro- og love erklæring, som bekræfter dine oplysninger om:

  • At du er i job
  • At du er faglært eller ufaglært (dit højeste uddannelsesniveau)
  • At du ikke har modtaget midler fra Omstillingsfonden tidligere i samme kalenderår

Ved konkrete spørgsmål vedr. tilmeldingsprocedure, udfyldelse af tro- og love erklæring kursusudbud mv. henvises til de videregående uddannelsesinstitutioner.

 

Inspiration til uddannelsesmuligheder

Cphbusiness, 1119 København K,

Kontakt: kontakt@cphbusiness.dk

Hjemmeside:  https://www.cphbusiness.dk/videreuddannelse

 

Erhvervsakademi Aahus, 8260 Viby J,

Kontakt: info@eaaa.dk
Hjemmeside: https://www.eaaa.dk/efteruddannelse-og-kurser/

 

Erhvervsakademi Dania, 8960 Randers SØ,

Kontakt: eadania@eadania.dk
Hjemmeside: https://eadania.dk/efteruddannelse/omstillingsfonden/

 

Erhvervsakademi Kolding, 6000 Kolding,

Kontakt: iba@iba.dk

Hjemmeside: https://eadania.dk/efteruddannelse/omstillingsfonden/

 

Erhvervsakademi Lillebælt, 5000 Odense C,

Kontakt:  eal@eal.dk
Hjemmeside: https://www.eal.dk/efteruddannelser/

 

Erhvervsakademi MidtVest, 7400 Herning,

Kontakt: eamv@eamv.dk
Hjemmeside: https://www.eamv.dk/efteruddannelse-og-kurser

 

Erhvervsakademi Sjælland, 4600 Køge,

Kontakt: easj@easj.dk
Hjemmeside: https://www.easj.dk/efteruddannelse-og-videreuddannelse/

 

Erhvervsakademi Sydvest, 6700 Esbjerg,

Kontakt: vest@easv.dk

Hjemmeside: https://www.easv.dk/da/efteruddannelse/uddannelser/