Finn N Jensen 1116 px

Ikke alle mål er klart definerede, fremgik det, da Finn N. Jensen fra PlanteavlsKonsulenten gennemgik Landbrugspakkens begreber og krav.

”Det ord, jeg kommer til at bruge mest, er ’usikkerhed’”, varslede Planteavlskonsulent Finn N. Jensen i begyndelsen af sit indlæg. Grundlæggeren og medejeren af PlanteavlsKonsulenten ApS gennemgik under titlen ”Rammer for landbrugsproduktionen efter Landbrugspakken” emner som husdyrefterafgrøder, fosforloft, kollektive virkemidler og målrettet regulering samt grundvandsbeskyttelse. Desuden kom han kort ind på enkeltbetaling, betalingsrettigheder m.v.

”Da folketinget fastsatte målet om, at udledningen af kvælstof skulle halveres fra 1987 niveau, vidste ingen præcis, hvorfor det netop var en halvering, der var målet, hvor udvaskningen kom fra, og hvordan den skulle håndteres. Vandrammedirektivet fra EU erklærede, at der skulle tilstræbes en ’god økologisk tilstand’. I Danmark er der sat lighedstegn mellem halvering af den ukendte kvælstofmængde og god økologisk tilstand. Nu er vi meget klogere, men målet er der ikke ændret ved”, forlød det fra Finn N. Jensen.

Landbrugspakken bevirkede i 2017, at kvoten for kvælstofmængden blev forhøjet med 25 pct. i forhold til 2015. Processen omkring de kollektive virkemidler er sat i gang. Landmændene er pålagt ”frivillige målrettede efterafgrøder” med kompensation mhp. beskyttelse af kyst og grundvand.

I 2018 er konsekvensen af Landbrugspakken, at arealreguleringen er taget ud af husdyrgodkendelserne, begrebet ”dyreenheder” afskaffes, og i stedet indføres et fosforloft samt en begrænsning af organisk kvælstof. Anvendelse af medicinsk zink giver særlige regler omkring håndtering af gylle fra smågrise. Der kommer nye regler om husdyrefterafgrøder og ændret krav om "frivillige målrettede efterafgrøder”.

Efter et bud på Landbrugspakkens konsekvenser for årene 2019-2020, der bl.a. omfatter indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, gik Finn N. Jensen over til emnet efterafgrøder. Disse har til opgave at opsamle kvælstof i efteråret, hvor der er nedbørsoverskud. Efterafgrøder skal sås inden 20. august og som minimum ligge til den 20. oktober, og de skal altid efterfølges af vårsæd: ”De afgrøder, der bruges som efterafgrøder, har en særlig evne til at optage kvælstof”, forklarede Finn N. Jensen – men han fortalte også, at effekten afhænger helt af, hvor tidligt og hvor godt de etableres. I Tyskland er det kutyme at gøde efterafgrøder, for at de hurtigt kan vokse sig store og optage ekstra meget kvælstof. Eller man sår efterafgrøderne sammen med bælgplanter, der kan levere kvælstof til andre planter i efterafgrødeblandingen. Dog satte han samtidigt spørgsmålstegn ved, om fjernelse af kvælstof i efteråret overhovedet har en væsentlig effekt i kampen mod iltsvind om foråret og sommeren.

Husdyrefterafgrøder og fosforloft

Husdyrefterafgrøder skal reducere kvælstofmængden i områder med stigende husdyrtryk. Kravet herom gør sig især gældende i Vest- og Nordjylland, anskueliggjorde Finn N. Jensen på en Danmarkskort. ”Det er på sandjord ingen katastrofe at skulle have husdyrefterafgrøder. Efterafgrøder kan medvirke til at gøre jorden mere dyrkningssikker, så principielt kan det have en positiv effekt på en eventuel salgspris af en landbrugsejendom.”

Fosforloftet erstatter begrebet ”dyreenheder” og handler om, hvor meget fosfor der må køres ud pr. hektar: ”Jo mere fosfor, du bruger i handelsgødning, jo mindre husdyrgødning må du køre ud. Og du skal føre fosforregnskab”, sagde Finn N. Jensen, inden han uddybede, hvordan dette også håndteres i forhold til biogasanlæg.

”I 2017-2018 betyder det reelt ingenting for, hvor meget man kører ud i forhold til tidligere. Der, hvor det går helt galt, er ved fjerkræ og pelsdyr, når kravene strammes. Når kravet til udspredningsareal stiger til det dobbelte for pelsdyr- og fjerkræejendomme, vil der opstå pres på de øvrige arealer.”

Efter et par timers gennemgang af emnerne havde både Finn N. Jensen og hans tilhørere stadig meget på hjerte; det resulterede i en spørgerunde, inden Planteavlskonsulenten høstede sit bifald.

 

Tekst: Sandy Thornland
Foto: Kåre Hangaard