F0A6966

Planteavlskonsulent Finn N. Jensen fortalte, hvorfor en ”lille fredning” kan blive ganske omfattende, hvordan en mark ”pludseligt” kan blive opdelt af en økologisk forbindelse, hvor markant kravene om målrettede efterafgrøder er steget de seneste to år – og meget mere.

Hvad er det, jeg gerne ville have, at I vidste, hvis jeg skulle købe en landbrugsejendom hos jer?” 

Ud fra denne overvejelse havde planteavlskonsulent Finn N. Jensen, grundlæggeren af PlanteavlsKonsulenten ApS, valgt at opdatere landbrugsmæglerne om fredning, Naturbeskyttelsesloven §3, Grønt Danmarkskort, indsatsplaner for drikkevand, målrettet kvælstof- og fosforregulering samt multifunktionel jordfordeling.


Fredning

Fredning kan foruden ”almindelige” fredede arealer omfatte fortidsminder, diger og søer, Natura 2000 områder og §3-områder, også kaldet ”den lille fredning”, hvor områdets tilstand ikke må ændres. Derudover er der forslag om forbud mod planteværn, gødskning, omlægning og isåning:
”Det ændrer nok ikke meget for områder, der dyrkes ekstensivt, men det betyder, at man ikke må køre sin husdyrgødning ud på sine §3-arealer, og man må ikke så græs. Man kan blive nødt til at købe foder i stedet for at fodre sine dyr med sine egne afgrøder. §3 siger, at tilstande ikke må ændres – og tvinger nogle landmænd til at ændre tilstandene!”
I forlængelse heraf benyttede Finn N. Jensen lejligheden til at rydde op i begreberne ”vedvarende græs” og ”permanent græs”:
”Vedvarende græs havde engang betydning for f.eks. betalingsordninger. Nu er det irrelevant. Det, der er vigtigt, er, om det er §3-areal. Vedvarende græs er kun vedvarende, indtil I pløjer det om. Hvis ikke arealet hører under §3, må I godt pløje det om. Permanent græs var et spørgsmål om EU-kvoter eller kvælstofskvoter; det var et krav, at Danmark skulle have en konstant mængde permanent græs – men vi er nået så langt, at det ville være utopisk at forestille sig en situation, hvor der manglede permanent græs i Danmark.”


Økologiske forbindelser

Ved hjælp af nogle illustrationer viste og forklarede Finn N. Jensen, hvordan et Grønt Danmarkskort skal kategorisere landets arealer, hvorefter et landbrugsareal ”pludseligt” kan blive delt, hvis der midt i landbrugsarealet oprettes en økologisk forbindelse mellem naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser:
”Det betyder måske ikke noget for en bedrift i dag eller de næste 20 år. Men det kan komme til at betyde noget, hvis man har jord i sådan et område”, varslede han og røbede, hvor der kan komme til at ligge en ekstra udfordring: ”Det her bliver ikke samlet i ét kort, så I kan finde det. Kommunerne laver hver sit. Det bliver interessant at se, hvordan det bliver med de korridorer mellem naturområderne, der kan strække sig mellem flere kommuner.”


Drikkevand

Også indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandet er et kommunalt anliggende. Kommunerne vurderer selv eventuelle rådighedsindskrænkninger. I forbindelse med grundvand-indsatsplanerne mod blandt andet pesticider og nitrat tales om at yde lodsejerne ”fuld kompensation”, men der hersker uenighed om, hvad dette begreb dækker: ”Man tager udgangspunkt i lidt anvendte arealer og estimerer kompensationen til 40.000-50.000 kr. pr. hektar”, fortalte planteavlskonsulenten.
Indtil videre foreligger der ikke noget samlet kort over de berørte arealer, og: ”Nogle kommuner har planer, andre har ikke ret meget endnu. Indsatsplanerne skal omfatte aktuelle og potentielle forureninger, boringer og ’andre forhold’, der må siges at være et vidt begreb.”


Landbrugspakken

Herefter kastede Finn N. Jensen sig over målrettet regulering af kvælstof og fosfor, der jo er en del af Landbrugspakken, som han også fortalte om på Landbrugsseminaret i 2018. ”Maksimalt 30 kg fosfor pr. hektar er til at leve med – medmindre man holder køer. Det er et problem i f.eks. Sønderjylland, hvor der holdes meget kvæg.”
Der er i Landbrugspakken kommet ekstra krav om efterafgrøder, da kravene om disse er blevet taget ud af Miljøbekendtgørelsen: ”Landbrugspakken 2018 krævede flest målrettede efterafgrøder (20-25 pct.) i det vestlige Sønderjylland og ca. 15-20 pct. i en stor del af det øvrige Syd- og Sønderjylland. Men sønderjyderne fik i første omgang lov til at gennemføre det gradvist. Nu, i Landbrugspakken 2020, kræves over 30 pct. målrettede efterafgrøder på det meste af Jylland og Fyn for at opnå den ønskede kvælstofregulering.”

  F0A6979
Manglende efterafgrøder betyder en reduktion af kvælstofkvoten. Derudover er der krav om pligtige efterafgrøder. Hvis man ikke braklægger 5 pct. af sit jordareal, kan det erstattes med ca. 17 pct. efterafgrøder, som delvist kan lappe over med pligtige efterafgrøder. Kravene om målrettede efterafgrøder er steget markant de seneste år. Hvornår på året et jordareal sælges er afgørende for, hvilke krav til efterafgrøder køber skal være forberedt på at opfylde året efter, påpegede Finn N. Jensen.


Efterafgrødekrav ved salg

Ved salg kan efterafgrøder kun overdrages, hvis bedriften ophører. Det areal, den enkelte bedrift angiver, er udgangspunkt for beregningen af efterafgrødekravet for det efterfølgende år. Sælges et areal mellem ansøgningsfristen og den 10. september, kan krav om etablering af efterafgrøder følge med til køber:
”Sker der eksempelvis overtagelse pr. 15. august, er I nødt til at forholde jer til sælgers EU-ansøgning, og at sikre, at køber kan og vil acceptere ansøgningen. Og I bør nok hjælpe ham med at forstå konsekvenserne”, anbefalede Finn N. Jensen.
Gennemføres salget efter den 10. september, skal køber respektere etablerede efterafgrøder og alternativer. Der mangler afklaring om reglerne for salg af arealer i sommerperioden, og det kan medføre en negativ kvælstofkvote hos sælger, hvis ikke hele ejendommen bliver overdraget.


Multifunktionel jordfordeling

Finn N. Jensen sluttede med at vise en film fra Landbrugsstyrelsen om multifunktionel jordfordeling.

Se videoen her.

 

Tekst: Sandy Thornland
Foto: Kåre Hangaard