Ejendomsmæglerne oplever en ny trend. Nu er det ikke kun herboende danskere der investerer i udenlandske ferieboliger. Flere og flere udlandsdanskere ønsker at have en lejlighed i København.

 

Det er kendetegnende for lejlighederne, at de har liebhaverstatus og er placeret i hjertet af København.

 

Ud over udlandsdanskerne, er der også en del firmaer, der finder lejligheder uden bopælspligt interessante.

 

»Vi oplever, at folk ser det at have en lejlighed i byen som en pendant til sommerhuset,« siger statsautoriseret ejendomsmægler og valuar Daniel Engel Carlsson, der arbejder for ejendomsmægler Henrik Mühldorff.

 

Hos Henrik Mühldorff sælges der årligt for 75-100 mio. kr. lejligheder i København uden bopælspligt.


(03.04.06 Børsen)