Den seneste tids nye toner i DE har været ouverturen til årets formandsskifte. Efter Torben Strøms tilbagetræden fortsætter Mikael Hartmann de gode takter.

Det er en solrig dag i maj, hvor sommeren er ved at tage over efter foråret - og Mikael Hartmann er ved at overtage formandskabet for DE efter Torben Strøm. De to erfarne ejendomsmægleres årelange samarbejde i DE’s bestyrelse og et lignende syn på branchen, dens omgivelser og udfordringer gør, at medlemmerne kan se frem til en harmonisk overgang i stedet for et brat skift.

”Jeg har sagt til Mikael, at han altid er velkommen til at ringe, hvis han har spørgsmål. Men det tror jeg ikke, at han behøver”, siger Torben Strøm. ”Mikael bliver en fremragende formand, der vil løse sine opgaver på bedste vis.” 

Parat til at lytte

Mikael Hartmann takker og tilføjer, at han er bevidst om, at han skal lytte meget af tiden, fordi man selvsagt ikke kan være ekspert i alle de faglige og markedsmæssige forskelle, branchen rummer. Selvom han også er uddannet ejendomsmægler, er han opmærksom på, at hans hverdag som erhvervsmægler ligger et væsentligt stykke fra den hverdag, boligmæglere har: ”Jeg har respekt for boligmæglernes arbejde og de udfordringer, de møder. Jeg ved, at jeg skal bruge megen energi på at sætte mig ind i disse problemstillinger, og derfor vil jeg også lytte meget til de andre bestyrelsesmedlemmer, til kredsbestyrelserne, til repræsentanterne og til foreningens medlemmer generelt. Bestyrelsens medlemmer har en bred sammensætning af kompetencer, så jeg er sikker på at vi i fællesskab vil kunne finde frem til konstruktive og holdbare løsninger.”

Den rigtige retning

Især i den seneste tid af Torben Strøms formandsperiode har DE taget en ny retning. Den afgående formand er tilfreds med de mål, han har nået, og synes at nye kræfter skal føre forandringsprocessen videre: ”I de senere år er sekretariatets medarbejdere rykket længere frem, så de direkte repræsenterer foreningen over for vores medlemmer og omverden. Det gør, at bestyrelsen kan arbejde mere koncentreret med strategiske mål, mens den daglige ledelse har en mere udadvendt funktion. Denne turnaround har krævet nogle tunge beslutninger, men den vil gøre det nemmere fremover at sidde i DE’s bestyrelse og at være formand.”

Mikael Hartmann nikker: ”Vi har den rigtige retning i DE. Der er sket mange forandringer, og vi skal fortsætte den positive udvikling, vi er i. Noget, vi kan blive bedre til, er kommunikation, bl.a. med medlemmerne og med medierne.”
Som konkret eksempel nævner den nye formand DE’s hjemmeside: ”Vi er gået i gang med at se på, hvordan vi gør den mere brugervenlig. Det skal den være både i medlemsdelen og i den del, hvor alle kan søge generel information.”
Mere nærhed til medlemmerne er ifølge Mikael Hartmann afgørende: ”Vi skal have et tættere samarbejde mellem bestyrelsen og henholdsvis kredsbestyrelserne og repræsentantskabet. Hvert bestyrelsesmedlem er tilknyttet en kreds; det mener jeg, at vi fremadrettet vil kunne få til at fungere endnu bedre.”
En ting, han har tænkt sig ikke at ville ændre på, er medlemskontingentet: ”Vi har ikke hævet kontingentet de seneste seks år, og det gør vi heller ikke foreløbig. De penge, der skal til for at gennemføre projekter som f.eks. forbedringen af hjemmesiden, finder vi uden at forhøje kontingentet.”

Ud med udkantsbegrebet

Da Torben Strøm under samtalen kommer til at sige, at den nye formand er københavner, præciserer Mikael Hartmann, at vel har han i mange år arbejdet i København, men han stammer fra Ringsted, der – i hvert fald for sjællændere – er noget andet end København, og for nylig er han i øvrigt flyttet fra Malmø til Stege på Møn.

Fast ejendom er ikke kun Mikael Hartmanns arbejde, men også hans store fritidsinteresse – han elsker gamle helårs- og sommerhuse, som han i årenes løb har renoveret en håndfuld af – med professionel hjælp, når det var nødvendigt. For nylig er han og ægtefællen flyttet til Stege på Møn, hvor de har købt Det gamle Apotek – en fredet ejendom med alt, hvad det indebærer: ”Jeg har det fint med fredningsreglerne – de er jo et udtryk for, at man har respekt for de gamle ejendomme, og at der skal være orden i tingene”, siger Mikael Hartmann.
Flytningen til Møn er ikke den eneste forandring, han har valgt på det seneste – efter næsten 20 år som direktør og partner hos DTZ Egeskov & Lindquist besluttede han i 2016 at gøre sig selvstændig og etablerede derfor Ejendomsrådgivning Danmark ApS, hvor han primært rådgiver investorer og lejere: ”Det giver mig en frihed, som jeg sætter stor pris på”, siger han.

Mikael Hartmann er langtfra den eneste, der ser fordelene ved at bo i mere landlige omgivelser – for selvom mange flytter til storbyen, er der faktisk også adskillige, som flytter den anden vej – til flere kvadratmeter bolig og mere frisk luft:
”Der er to modsat rettede tendenser, der udleves samtidig. På den ene side er der urbaniseringen, hvor mange flytter til storbyerne på grund af uddannelse og karriere. Men omvendt er der også mange, som erkender, at når først de har fået barn nr. 2, så er det alligevel rart at udskifte lejligheden i København med hus og have, som måske endda er billigere end lejligheden - og så kan man jo pendle ind til arbejde”, uddyber han.

Hverken Torben Strøm eller Mikael Hartmann bryder sig om begrebet ”Udkantsdanmark”, da begge ser en væsentlig livskvalitet i landets mindre tæt beboede områder. De to er rørende enige om, at det skal stå den enkelte frit at bo, hvor vedkommende vil; storbyer og mindre tæt befolkede geografiske områder har hver især deres fortrin – og derfor skal lånefinansiering ikke være forbeholdt boligkøbere, der ønsker en lejlighed på stenbroen, men også være mulig for dem, der ønsker sig et hus på landet. Et behov hos mange boligkøbere, som Torben Strøm gang på gang har slået til lyd for i medierne – og som Mikael Hartmann vil fortsætte kampen for.

”Selvom vi er et lille land, har vi store divergenser i markederne”, slår Torben Strøm fast. ”En nyopført ejerlejlighed med bedste beliggenhed i København koster ca. 60.000 kr./kvm. Til sammenligning kan man i Sønderjylland få en bolig med bedste beliggenhed til ca. 22.000 kr./kvm. Når der er så store forskelle, er det også nødvendigt at bedømme kunderne forskelligt. I Fole i Sønderjylland har man ikke brug for et lige så stort rådighedsbeløb som det, der kalkuleres med for en boligkøber på Vesterbro i København. Det var et skridt i den rigtige retning at få fjernet kravet om 6 måneders salgbarhed i Realkreditloven – men kampen er ikke overstået. Der er stadig store udfordringer. For mange boligejere, der har investeret deres pensionsopsparing i deres hjem og pludselig opdager at friværdien er væk, er det en katastrofe. Vil vi have et Danmark i balance, skal vi sikre, at realkreditten også fungerer i landdistrikterne og på øerne. Det er urimeligt, at så mange mennesker ikke kan leve i tryghed.”
Et andet område, hvor Torben Strøm ser ubalancen true, er aldersgruppen 55+, der skal have en langt mindre gældsfaktor end yngre for at kunne få et realkreditlån: ”Hvis vi beder folk om at blive længere på arbejdsmarkedet og yde en indsats for samfundet, skal de også have mulighed for at have en bolig, der opfylder deres behov.”

På forbrugernes side

Det er langtfra kun i forbindelse med boligfinansiering, at DE går i brechen for forbrugerne.
Torben Strøm fremhæver sagen om de mange fejlbehæftede energimærkningsrapporter, hvor DE stod sammen med Forbrugerrådet Tænk for at få mere kvalitet i energirapporterne, som det er pålagt boligsælgere at få udfærdiget:
”I Norge er energimærkning gratis for boligejerne – det ville vi også gerne opnå her i Danmark; i denne omgang er energimærket ikke blevet billigere, men i det mindste mere retvisende.”

DE har i de senere år styrket sin dialog med politikere, embedsværket og Forbrugerrådet Tænk: ”Vi kan i høj grad takke sekretariatets dygtige medarbejdere for, at de formår at fremsætte branchens synspunkter på en sober og professionel måde”, roser Torben Strøm. ”Det skal gøres nemmere og billigere at blive og være boligejer.”

Og så skal DE ifølge Mikael Hartmann blive endnu bedre til at ”komme efter dem, der ikke opfører sig ordentligt”, for at beskytte både forbrugerne og det flertal af DE-medlemmer, der har orden i sagerne.

Endnu et skridt på rette vej er den nye LOFE fra 2015: ”Det eneste, vi mangler at få tilbage, er at ejendomsmægleren igen må præsentere flere finansieringsforslag”, lyder det fra Torben Strøm, der tilføjer, at branchen imagemæssigt er ved at bevæge sig fra at være Sælgere med stort S til at være Rådgivere: ”Ikke mindst, fordi vi har højnet vores faglige uddannelsesniveau. Det er en forbedring, der også indebærer et stort ansvar.” Rådgiverbegrebet leder også tanken hen på køberrådgiverfunktionen, som Torben Strøm gerne ser udbygget i de kommende år: ”Hvis jeg skulle købe et hus, ville jeg foretrække en rådgiver, der ikke bare sidder på sit kontor og kigger papirerne igennem, men som også kan rådgive mig om ejendommens beskaffenhed og de muligheder som er i nærområdet, hvori ejendommen er beliggende. En facetteret køberrådgivning er noget, ejendomsmæglere har de bedste forudsætninger for at kunne give.”

Mere tid til firma og familie

Sin nyvundne fritid vil Torben Strøm forsøge at fordele mellem firma og familie: ”Det har kostet tid at være formand, men det var jeg indstillet på fra begyndelsen. Det har været spændende og udfordrende, men det har kun været muligt, fordi min hustru har bakket mig op hele vejen, og fordi jeg har et dygtigt hold medarbejdere i butikken hjemme i Haderslev.”

Formænd

I 2013 blev Torben Strøm valgt som formand for DE – og Mikael Hartmann blev valgt ind i bestyrelsen. Som ny formand for DE bliver Mikael Hartmann automatisk formand for Responsumudvalget, som han i forvejen har været medlem af. Til gengæld forlader han formandsposten i Erhvervsudvalget og ansvaret for TEGoVA samarbejdet.

Tekst: Sandy Thornland

Foto: Kennet Agerbo