stoetteordninger

Der findes en lang række støtteordninger skabt til at øge natur- og herlighedsværdien på landbrugsejendomme. Lars Skou Gleerup fra Natur- og Jordbrugsrådgivning præsenterede flere af disse og uddybede mulighederne for tilskud på forskellige typer ejendomme.

Lars Skou Gleerups kunder spænder fra små hobbylandbrug til nogle af landets største godser. Der er mange alsidige ordninger, når det gælder projektstøtte - til afgræsning, hegning, skovrejsning, vådområder, vildtpleje osv. Lars Skou Gleerup forklarer, ”Det er ikke meningen at tilskuddene skal få forretningen til at køre. EU ret siger, at man må kompensere for et tab eller en manglende indtægt, men man må ikke give et incitament tillæg eller gøre det ekstra tillokkende”. Der er en fornuftig økonomi i at benytte sig af ordningerne, det skal dog understreges, at der er tale om tilskud. Det kan ikke i sig selv gøre et landbrug økonomisk levedygtigt.

EU's landbrugsstøtte

Kært barn har mange navne og det gælder også EU's landbrugsstøtte, ofte kaldet areal støtte eller hektarstøtte. Lars Skou Gleerup beskrev de mange muligheder der er for tilskud under denne ordning. ”Der må være op til 100 træer på en hektar og den er stadig berettiget til areal støtte”. Man kan gøre noget for agerlandets vildt f.eks. ved at lave vildtstriber eller insektvolde. ”Hvis I står med en køber af en ejendom, som gerne vil noget mere end blot at drive kornproduktion, så er der mulighed for at lave nogle tiltag, som kan skabe en hel del herlighedsværdi”. Man kan desuden få landbrugsstøtte og almindelige EU arealstøtte til skovrejsning.

For at søge tilskud skal man være aktiv landbruger dvs. man har mindst 2 hektarer, som man driver aktivt som landbrug. Man skal desuden have betalingsrettigheder knyttet til ejendommen.

Lars Skou Gleerup opfordrede mæglerne til at informere potentielle købere om disse muligheder.

Natura 2000

Natura2000 dækker over europæiske naturbeskyttelses områder, som er blevet udpeget af EU. De senere år er rigtigt mange midler blevet dirigeret hen til denne ordning.

Hvis en kunde er interesseret i græsningsdrift, naturpleje eller en natur liebhaverejendom, så kan natura2000 være nøglen til at få tilskud. Med denne ordning kan man få betalt hegn, vand, strøm, rydning etc. i større eller mindre omfang. Hvis man handler en skovejendom, kan køberen søge tilskud til biodiversitets skov eller skov med biodiversitets formål. Hvis de gerne vil anlægge en ny sø eller et vandhul, så kan de søge støtte til dette. Der er yderligere mulighed for at søge tilskud under læ plantningsordningen og til skovrejsning. Sidstnævnte dog blot i specielle områder med fokus på drikkevands beskyttelse og kvælstofudvaskning.

Der følger naturligvis betingelser med alle disse ordninger. Fælles er, at det man har fået tilskud til skal opretholdes samt vedligeholdes i en given og fastsat årrække. Det er naturligvis vigtigt at informere om dette ved et ejerskifte.

Pleje af græs- og natur arealer

Endeligt redegjorde Lars Skou Gleerup for den miljøvenlige jordbrugsforanstaltning (MVJ) ordning. Der er afsat hele kr. 243 millioner til den blot i år. Her søger man at tilskynde flere til at drive en mere ekspansiv afgræsning eller høslæt f.eks. ved at holde heste, kødkvæg eller får. Det er svært at få denne form for landbrug til at løbe rundt økonomisk: Jorden er for dyr, arbejdstimerne/lønningerne er høje osv.

Her skal ens jord have det man kalder High Nature Value (HNV). Man har simpelthen lavet et kort over landet og givet forskellige naturarealer point og dermed en ’værdi’. Hvis man har en vis værdi, kan man søge denne ordning. Man binder sig dog i 5 år og skal leve op til forskellige krav.

Disse ordninger kan ejerskiftes til den nye ejer. Hvis tilsagnet er givet fra 2015 og frem kan man dog opsige ordningen uden tilbagebetalingskrav ved ejerskifte, hvis den nye ejer ikke vil overtage det.

Når landbrugsejendomme skifter hænder

Det er vigtigt, når man overdrager en ejendom, at de væsentlige område-udpegninger eller restriktioner på ejendommen bliver oplyst i salgsmaterialet. Man kan naturligvis diskutere, hvor meget en salgsbeskrivelse skal favne – præcis hvor detaljeret den skal være – men det vil være oplagt at nævne de forpligtelser ejendommen er bundet af, såsom paragraf 3 eller fredsskovsforpligtelser. Hvis en ny ejer ikke kender til forpligtelserne og f.eks. går i gang med at pløje paragraf 3 beskyttet eng eller hede op ulovligt, ender de med en stor sag på halsen. 

En seminardeltager spurgte til mulighederne for at købe en naturrapport, der indeholder de væsentligste område-udpegninger. Lars Skou Gleerup bekræftede, at det er forholdsvis rimeligt at få lavet en screening af en given ejendom i forhold til de restriktioner og forpligtelser, der kunne være tilknyttet. Det er naturligvis mere omfattende at få lavet en rapport, der redegøre for de muligheder en ejendom har i forhold til udnyttelse og tilskud.

Mulighederne er mange og de kan gøre en stor forskel for en potentiel køber.